Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MotoCross

Motocross VM skudt i gang i Argentina

MotoCross 
13/03/23 

Mikkel Haarup havde store udfordringer med tekniske problemer ved første VM-afdeling i MX2. Alligevel fik danskeren kæmpet sig op på en flot 13. plads på dagen.
 

Det var ikke en drømmestart for Mikkel Haarup, da VM i motocross blev skudt i gang i weekenden. Danskeren missede nemlig både opvarmningen og første heat grundet tekniske problemer med maskinen.

Mekanikerne knoklede derfor løs på dagen og fik heldigvis gjort maskinen klar til andet heat. Her kunne Mikkel Haarup for alvor demonstrere, at han var ankommet til Argentina i topform.

Han kørte sidst til bommen, og efter første sving lå han stadig blandt de bagerste. Men Mikkel fandt farten i løbet af første omgang, hvor han bragte sig på en 11. plads.

Danskeren var dog langt fra færdig, og han arbejdede sig op i feltet gennem hele heatet, indtil han kørte over målstregen som nummer seks.

Mikkel Haarup lander dermed på en samlet 13. plads ved første VM-afdeling og i den samlede VM-stilling.

I mellemtiden ser vi frem mod næste VM-afdeling, hvor mange nok har store forventninger til Mikkel efter at have set ham køre fra det meste af feltet i weekenden.

Næste VM-afdeling køres d. 26. marts i Sardinien og kan ses live på Discovery+

DMU - Danmarks Motor Union