|
Han kunne være blevet en parantes i historien. Med en karriere der nåede at slutte to gange inden han fik sit gennembrud for Ferrari i 1982. Det var efter af Gilles Villeneuve var blevet dræbt på Zolder i forbindelse med Det Belgiske Grand Prix, at pensionisten Tambay blev hentet ind som erstatning. I sit andet løb for teamet kom han på podiet. I fjerde løb vandt han. I seks løb kom han på podiet tre gange og blev nr. 7 i VM.
Karrieren indtil da havde været blandet. Et CanAm mesterskabt i 1977, inden en F1 debut i 1977. Først for Surtees, derefter for Ensign. Ikke for fabriksholdet, mens for Teddy Yips Theodore team. I otte løb fik han hentet 5 point og imponerede tilpas til at han i 1978 kom til McLaren. Det blev til to sæsoner på vej ind i teamets store nedtur efter VM titler i 70'erne og inden Ron Dennis' lederskab i 80'erne. 1978 blev en skuffende sæson, 1979 blev værre. I 1980 rykkede han tilbage til CanAm, hvor han igen vandt mesterskabet. Både i '77 og i '80 havde han kørt for Carl Haas, der senere fik et F1 team og et succesfuldt Indy team, i samarbejde med skuespilleren Paul Newman.
Men efter et år uden for F1 var Tambay parat til at vende tilbage. Det blev igen for Teddy Yips Theodore team, som nu selv byggede bilen. Det blev til et point i første løb. Siden blev det til knaps så meget og midt på sæsonen skiftede han til Ligier, Flere point blev det ikke til, og den følgende sæson lavede han en aftale me Arrows. Men det blev aldrig til mere end træning op til sæsonens første løb. Konflikten mellem kørerne og FISA gjorde Tambay træt. Han tog hjem, med ordene om, at han kun gad køre for Ferrari eller Renault. Han kom til begge dele.
Efter den første halve sæson for Ferrari fik han en hel sæson i 1983. Han vandt i San Marino, men derefter var der ikke flere sejre. Han virkede stabil og lå godt i VM, inden Arnoux i den anden Ferrari stjal opmærksomheden og begyndte at blande sig i VM kampen. Til 1984 stod han til at blive erstattet af den unge Michele Alboreto. Så i stedet skrev han kontrakt med Renault, som makker til Alain Prost. Efter Prost fyring efter sæsonafslutningen i '83, blev det i stedet Derek Warwick, der fik chancen i den anden bil. Men Renault racerne. var tørstige og franske og ujævne i præstationerne. Heldet var ikke med dem i 1984, og i '85 ville ikke engang heldet have hjulpet.
Den sidste sæson i F1 blev hos Carl Haas' nye F1 team. Sammen med en anden vetaran - verdensmesteren fra 1980, Alan Jones, skulle han forsøge at etablere Haas' team i F1. Det lykkedes ikke, i stedet lukkede teamet efter den enlige sæson. Tambay trak sig tilbage, men vendte i 1989 tilbage til motorsporten, med Jaguar i Gr.C.
Han var kendt som en gentleman, fair og på en god dag i stand til at tage kampen med hvem som helst. Bedst var 1983 hvor han blev nr. 4 i VM, og hvor det marginalerne der ikke var på hans side. Det kunne være blevet til mere, men det kunne også være blevet til meget mindre.
Hans senere dage var plaget af sukkersyge og parkinson, inden han døde tidligere i dag, 73 år gammel.
Æret været hans minde.
Martin Møller-Thomsen
 |
