Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Tredje bane for Eilertsen i 2022

Legends Cup 
22/06/22 

Legends Car CupDen tredje danske bane i 2022 venter Team Eilertsen Racing i den kommende weekend.

Holdet fra Espergærde har tidligere i år kørt løb på Padborg Park og Ring Djursland i OK Mobil 1 Legend Car Cup, men nu står den på FDM Jyllandsringen.
 

Henrik Eilertsen har indtil nu haft en sæson præget af 5. pladser i løbene. Selv i Oldboysmesterskabet indtager han 5. pladsen i stillingen, men det håber han på at kunne gøre lidt bedre, når det sidste løb i forårssæsonen skal afvikles på den midtjyske bane.


(Foto: JJ Media)

I denne sæson er han skiftet over i den lille blå Legend Car racer med startnummer 69, men det er langt fra første gang at Eilertsen er på FDM Jyllandsringen.

Han har efterhånden kørt på banen i 5 forskellige racerbiler under løb, og Legend raceren bliver så den 6. bil, at han kan føje til CV’et på netop den bane. Samtidig får chefmekaniker Bjørn Andersen også mere og mere viden omkring raceren, som er uvurderligt i efterårssæsonen, når klassen skal besøge banerne for anden gang. Inden weekenden er bilen blevet gennemgået for ende til anden, så holdet forhåbentlig undgår tekniske udfordringer denne gang.


(Foto: JJ Media)

I skrivende stund bliver der 14 kørere i Oldboys kategorien, og i alt 29 små racere på banen. Så der bliver rigeligt at se til.

Ligesom de to foregående weekender bliver det muligt at følge løbene på YouTube. De tre løb kan ses via dette link: www.youtube.com/SuperGTDanmark

Men teamet håber på at se en masse tilskuere på lægterne, og rundt om i Paddock området, for lige at få den sidste dosis motorsport, inden den motorsportsfri juli måned.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 10.50
Tidtagning 14.30
Løb 1 16.15

Søndag
Løb 2 14.05
Løb 3 16.45

Team Eilertsen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Henrik Eilertsen
  • Jyllandsringen
  • 26/06/22 - Jyllandsringen - Legends Cup
  •