Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

Dansk Mesterskab i bilorientering for 10. gang til Børge Holm og Jørn Mørup.

Bilorientering 
19/06/22 

Selv om der kun er afviklet 4 ud af 6 afdelinger er DM-guldet allerede genvundet af Danmarksmestre fra Thisted og Struer.
 

Årets fjerde ud af 6 afdelinger om Danmarks Mesterskabet i bilorientering blev lørdag afviklet af Bjerringbro og Omegns Auto Sport i et område mellem Hadsten og Bjerringbro.


Børge Holm, Thisted og Jørn Mørup, Struer sikrede sig lørdag makkerparrets i alt 10. sæt DM guldmedaljer i bilorientering. 8 af de 10 mesterskaber er sikret inden for de seneste 9 sæsoner.

For de regerende Danmarks Mestre, Børge Holm, Thy Motor Sport, Thisted og Jørn Mø-rup, Struer og Omegns Motor Sport kunne løbet blive helt perfekt, hvis ellers resultaterne flaskede sig. Holdet havde inden lørdagens afdeling ved Bjerringbro opnået en tredjeplads i året første afdeling men vundet både 2. og 3. afdeling af DM serien. Derfor havde Holm og Mørup et forspring på tre point ned til Danmarks mestrene fra 2020 Leon Spiegelhauer og Jan Johansen fra Frederikssund i Nordsjælland. Hvis Holm og Mørup var i stand til at vinde lørdagens afdeling samtidig med at Spiegelhauer og Johansen højst blev nr. 3 kunne guldet allerede nu sikres af Thy / Struer mandskabet.

Holm og Mørup gennemførte den godt 80 km lange rute med kun 3 fejlkørsler, hvilket var klart bedst i løbet, da de samtidig var næst hurtigst til at gennemkøre ruten blev det til en sikker sejr til Nordvestjyderne. Nordsjællandske Spiegelhauer og Johansen fandt til gengæld ikke rytmen og med 7 fejlkørsler sluttede Frederikssund mandskabet på en 4. plads og dermed kunne de ikke forhindre, at Børge Holm og Jørn Mørup allerede efter kun 4 af årets 6 DM afdelinger kunne sikre sig mandskabets 10. sæt DM guldmedaljer.

Struer og Omegns Motor Sport havde en helt perfekt aften i lørdagens afdeling, da Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen blev nr. 2 efter 5 fejlkørsler i løbet. Da Jäger og Mikkelsen samtidig var hurtigste mandskab gennem ruten i deres firehjulstrukne Toyota Rav 4, blev det til en sikker 2. plads i løbet. Dermed bragte Struer mandskabet sig ind i medaljekampen med en foreløbig 3. plads i den samlede DM stilling inden efterårets 2 sidste afdelinger.

Resultat, Anders Petersen Automobiler - løbet 2022 – DM 4.
Bjerringbro & Omegns Auto Sport – lørdag den 18. juni 2022.
Fjerde afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering. 33 deltagende mandskaber.

Nr. 1 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 129 Strafpoint
Nr. 2 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 177 Strafpoint
Nr. 3 Jesper Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast 210 Strafpoint
Nr. 4 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 243 Strafp.
Nr. 5 Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thy 249 Strafpoint

DM-stilling efter 4 af i alt 6 afdelinger:

Nr. 1 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 197 point
Nr. 2 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 190 point
Nr. 3 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 186 point

Fakta Børge Holm / Jørn Mørup

DM guldmedaljer i bilorienteringsløb:

2008 – 2010 – 2014 – 2015 – 2016 – 2017 – 2018 – 2019 – 2021 og 2022.

f/Struer & Omegns Motor Sport
Jørn Mørup, Formand