Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
24/01/22 

Vesti bekræftet i F2, Mikkel X 2 starter året med sejr - og meget mere!
Velkommen til årets første elitenyhedsbrev om DASUs talenter og internationale kørere. 2022 er heldigvis begyndt som 2021 sluttede; med en pressemeddelelse, der bekræfter Frederik Vesti er et skridt nærmere Formel 1 samt danske sejre i det store udland.
 

Siden sidst

 

Frederik Vesti i Formel 2
20-årige Frederik Vesti fortsætter i 2022 vejen mod Formel 1 som indplaceret juniorkører ved Mercedes Grand Prix, og avancerer til sidste trin før drømmen kan gå i opfyldelse. FIA Formula 2 Championship er sædvanligvis klassen hvorfra de bedste kørere får muligheden for indtræden i Kongeklassen, og i 2022 flytter sydjyden til Brackley i England for at være tættere på Mercedes’ hovedkvarter. Her skal han bl.a. udføre simulatorarbejde for Grand Prix-teamet, ind imellem sine løb i Formel 2. Sidstnævnte mesterskab byder i 2022 på hele 14 afdelinger med to løb hver gang; inkl. gadeløbet i Monaco.
Frederik er nu Danmarks højest rangerende formelkører og er indehaver af en FIA-superlicens. At det er muligt at sikre det store budget der kræves for at deltage i Formel 2, skyldes en kombination af de sportslige resultater samt en kæmpe indsats fra hans bagland. Frederik Vesti er fortsat indplaceret ved Team Danmark som Eliteatlet, og modtager støtte fra DASU og Team Danmarks fælles eliteprojekt.
Læs mere om Frederik Vestis F2-kontrakt her og på motorsportdanmark.dk her og følg ham på frederik-vesti.com

Ny sejr til Mikkel Jensen i USA
For andet år i træk vandt Mikkel Jensen sammen med amerikanske Ben Keating LMP2-klassen i kvalifikationsløbet til næste weekends 24-timers klassiker på banen i Daytona, Florida; det såkaldte ”Roar before the 24”.
Foruden en mindre pointuddeling giver resultatet også startopstillingen til hovedløbet, der starter 29. januar kl. 19 dansk tid.
Ud af de ti danskere der er tilmeldt de 24 timer kom kun tre på banen søndag. Det skyldes, at teams i kvalifikationsløbet kun stiller med to kørere (de fleste teams anvender fire i løbet). Foruden Mikkel Jensen var det Dennis Andersen og Marco Sørensen.
Se i øvrigt optakten på motorsportdanmark.dk her.
Løbet næste weekend kan bl.a. følges på Viasats kanaler.

Sejr til Mikkel Mac
Også i Abu Dhabi blev det til sejr, da Mikkel Mac var på det vindende Ferrari-team Baron Motorsport i 6H of Abu Dhabi. Løbet er en del af serien 24H.
Se resultatliste her.

 

Det sker

WSK Super Masters i Lonato
Løbsserien WSK Super Masters afvikler første runde (af fire) den kommende weekend på South Garda-banen i Lonato. Der venter sæsondebut for en række danskere i de fire kategorier.

Dansk Motorsport Award udsat
Grundet corona-restriktioner er Dansk Motorsport Award 2022 udsat til fredag d. 25. februar.