Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Bremsesystemet, og alle de tilhørende dele

Diverse 
26/10/21 

En af de vigtigste sikkerhedsinstallationer ethvert køretøj er udstyret med er; Bremsesystemet - Det består af flere sammenkædede elementer, der sikkert og hurtigt vil bringe køretøjet til standsning, når det måtte være påkrævet.
 

- Annonce -

Forenklet forklaret, virker det ved at man træder på bremsepedalen, som presser bremsevæske frem i et lukket rørsystem mod bremsekalibrene, der presser bremseklodserne mod bremseskiven fra begge sider, denne gribeeffekt vil bringe køretøjet til standsning. Dette har en stor slidende virkning mod skiverne og især klodserne, som man skal være opmærksom på deres tilstand af.

Visse bilmodeller kan være udstyret med slidsensorer, som får en advarselslampe på instrumentbrættet til at lyse, når et kritisk lavt niveau nås.


Kilde til illustration: www.euautodele.dk

Bremsesystemets elementer består typisk af (listen dækker langt hovedparten af alle køretøjer):

  • Bremseskiver (nutidens køretøjer har bremseskiver udstyret ved samtlige hjul) - udskiftes ved 80.000 til 120.000 km.
  • Bremseklodser (udstyret parvis ved hvert hjul) - udskiftes ved 60.000 til 100.000 km.
  • Bremseslange - udskiftes efter 6 til 8 år og ved synlige revner/brister.
  • Bremsekaliber - overholdes eftersyn/vedligeholdelse, er udskiftning ikke påkrævet (kun ved beskadigelse i givet fald skal det ske parvis).
  • Bremsebakker, bruges på køretøjer der har installeret bremsetromler i stedet for bremseskiver. Bremsetromler/bremsebakker anvendes som alternativ på baghjulene. Udskiftes ved 60.000 til 100.000 km.
  • Håndbremsekabel (til parkeringsbremsen, som er et separat system som aktiveres via kabel når håndbremsen trækkes, denne kan også være en fodpedal i visse bilmodeller). Udskiftes efter 6 til 8 år, ved synlige skader eller trægt friløb bør det skiftes omgående.
  • ABS-sensor og slidindikator for bremsebelægning, begge er elektroniske hjælpemidler til hhv. at spore at hjulene ikke låser sig ved opbremsning og varsling af bremseklods belægningens tilbageværende tykkelse. Udskiftes efter 6 til 8 år, ved defekter/skader på sensorerne bør de skiftes omgående.
  • Hjulbremsecylinder, der anvendes i forbindelse med bremsetromler/bremsetromler til at opnå en tilstrækkelig og vedvarende bremsekraft. Hjulbremsecylindre er integreret i det hydrauliske bremsesystem, bør udskiftes når værkstedet skønner det nødvendigt.
  • Tilbehørssæt, skivebremsebelægning (ankerplade, klemmer m.m.) bør udskiftes når værkstedet skønner det nødvendigt, evt. samtidig med udskiftning af skiver og klodser).
  • Bremsetromler, (også kaldet friktionsbremse) bruges på køretøjer der har installeret bremsebakker, i stedet for bremseskiver og bremseklodser. Udskiftes ved 60-100.000 km.
  • Bremsekaliber reparationssæt (bør udskiftes når værkstedet skønner det nødvendigt).
  • Håndbremseklodser, sæt (indeholdende bremseklodser (bakker) fjedre m.m., idet disse bør skiftes samtidig med bremseklodserne) bør udskiftes når værkstedet skønner det nødvendigt.
  • Glidersæt, bremsekaliber (bør udskiftes når værkstedet skønner det nødvendigt).
  • Tilbehørssæt, bremsebakker (skiftes samtidig med bremsebakkerne, udskiftes ved 60.000 til 100.000 km).
  • Bremsevæske (maksimalt efter 24 måneder og ved nedsat bremseevne, tidligere).
Angående det anbefalede tidsinterval/kørte kilometer for de respektive sliddele, skal det lige bemærkes at holdbarheden også i høj grad afhænger af de forskellige materialers kvalitet.

Intervallerne (som ovenfor angivet i tidsrum eller kilometerstand) for hvornår hvilke sliddele/forbrugsmaterialer skal udskiftes, afhænger ligeledes i høj grad af den individuelle kørestil, samt vej-/ og vejrforhold, trafikintensitet, og samtidig bør din bilproducents anbefalinger, som angivet i brugermanualen, overholdes. Endvidere kan du med visuelt eftersyn af delene, f.eks. under serviceeftersyn/vedligeholdelse, undersøge hvilken stand de faktisk er i.