Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
11/10/21 

Ny uge i motorsporten:
- Nyt stort mesterskab til Nicklas Nielsen
- GT4-sejr til Buus
- Conrad stadig med i rookie-fight
- Nicklas i USA
- Finaler på Padborg Park
 


Nicklas Nielsen mellem sine teamkammerater, franske Côme Ledogar og italienske Alessandro Pier Guidi.
(Foto: Stefano Arcari)

Siden sidst

Nyt stort mesterskab til Nicklas Nielsen

Finalen i det største europæiske GT3-mesterskab (GT World Challenge Europe Endurance Cup) blev en ny stor triumf for Nicklas Nielsen. Den 24-årige Ferrari-fabrikskører sluttede på syvendepladsen i finalen i Barcelona, og det var tilstrækkeligt til han sammen med medkørerne Pier Guidi/Ledogar i Iron Lynx-teamet kunne kalde sig samlet vinder af serien.

For Nicklas har sæsonen 2021 indtil videre været fantastisk for ham. I august sejrede han således i klassen GT Am på Le Mans, og i juli sejrede han sammen med de to ovennævnte kørere i det klassiske 24-timersløb på Spa-Francorchamps. Hertil kommer, at han sammen med Perrodo/Rovera er i spidsen for GT Am-klassen i World Endurance Championship (WEC) inden de to sidste afdelinger.

I løbet, der blev kørt i Barcelona, kom Dennis Lind i mål som P9 for Sainteloc (Audi), mens Valdemar Eriksen og holdkammerater besatte andenpladsen i klassen Silver (P 12 samlet) for Audi (WRT).

Se resultatet og hvordan det gik de øvrige danskere på seriens hjemmeside her.

Læs Nicklas’ reaktioner og se løbet her.

GT4-sejr til Buus

I forprogrammet til GT World Challenge vandt Bastian Buus søndagens afdeling af løbsserien European GT4 Series for Porsche. Den 18-årige koldingenser deltog også i hovedløbet for GT3, men teamet havde uheld.

Se resultater her på seriens hjemmeside.

Conrad stadig med i rookie-fight

Efter weekendens runde på Mugello er Conrad Laursen stadig med i kampen om rookie-mesterskabet i Italiensk Formel 4. Sidste afdeling køres på Monza.

Det sker

Nicklas i USA

Efter triumfen i Barcelona, hvor Nicklas Nielsen sammen med Alessandro Pier Guidi og Còme Ledogar vandt den europæiske del af GT World Challenge for Ferrari, er teamet igen til start, denne gang i USA.
Arrangørerne af GT World Challenge samler de forskellige mesterskaber til en årlig finalerunde, der under betegnelsen Intercontinental GT Challenge afvikles på forskellige kontinenter.
24-timersløbet på Spa-Francorchamps tidligere på året gælder for den europæiske del, og den kommende weekend køres så på det nordamerikanske kontinent. Det sker på Grand Prix-banen anlagt i inderkredsen af Indianapolis-ovalen.
Med sejren på Spa tidligere på året har Nicklas og co. et godt udgangspunkt til også at vinde dette mesterskab, der foruden 8-timersløbet på Indianapolis omfatter et 9-timersløb på Kyalami-banen i Sydafrika i december.

Se mere på seriens hjemmeside her

Finaler på Padborg Park

Flere danske asfaltklasser kører årets finaler på Padborg Park denne weekend til Asetek SimSport Finaleløbet, hvor bl.a. mestrene i TCR og Super GT Danmark skal findes.

Løbene kan ses på TV 2 Sport X og på YouTube her.