Han var også sportsmand. Han var sportsmand på en måde, man ikke helt tiltror nutidens kørere at være. Det var i 1981 at demonstrerede det for alvor. Sæsonens sidste løb, på en parkeringsplads i Las Vegas, og Reuteman havde ført VM stort set hele vejen igennem. Der var to andre kørere, der kunne vinde VM. Franskmanden Jacques Laffite var outsideren - han skulle leve af andres uheld, samtidig med at han skulle med helt frem, det skete ikke, og det var så det. Den store konkurrent til Reuteman var Nelson Piquet. Han var kun et point efter argentineren. Reuteman hentede en pole og havde nu matchbold i VM kampen. Piquet skulle starte som nr. 4. Ingen af dem klarede sig specielt godt i løbet. Piquet blev nr. 5 og fik to point, men da Reuteman klarede sig endnu dårligere og blev nr. 8, så vandt Nelson Piquet den første af sine tre titler.

Efter løbet betroede Reuteman sig til den engelske journalist Nigel Roebuck. Reuteman fortalte, at han før løbet var blevet "rådgivet" af en anden journalist, der mente at det ville være nemt at vinde VM. Reuteman startede jo foran Piquet, så hvis denne ville forbi, skulle han jo bare køre ham af banen. Reuteman forklarede Roebuck "Jeg ville måske have vundet VM. Men jeg ville ikke have følt mig som verdensmester".

Reuteman var vist heller ikke altid lige nem at omgåes. Hverken Niki Lauda eller Alan Jones var begejstrede for ham. Jones fordi han ikke stolede på ham. Lauda? Måske fordi Ferrari prøvede at erstatte ham med Reuteman, mens Lauda kæmpede for at vende tilbage efter sin ulykke i '76. Og måske fordi den intelligente udadvendte østriger bare matchede dårligt med den eftertænksomme argentiner.

Han debuterede i 1972, knapt 30 år gammel. Han var først kommet til Europa to år tidligere, efter at have kørt standardvogne og F2 i Argentina. Første løb i 1972 var på hjemmebane i Argentina, hvor Reuteman skrev sig ind i en lille eksklusiv klub, da han placerede sin Brabham på pole. Pole i første løb er noget kun Mario Andretti og Jacques Villeneuve også præsteret. Men trods den umiddelbare succes måtte han vente til 1974 med at få sin første sejr. I alt nåede han 12 sejre for Brabham, Ferrari og Williams. Derudover fik han en enkelt sæson hos Lotus. Han blev nr. 2 i VM i 1981, nr. 3 i 1975, 1978 og 1980. Dermed er han en af de kørere, der har flest top tre placeringer i VM, uden at vinde mesterskabet.

Hans karriere sluttede i 1982. I det første løb på Kyalami i Sydafrika blev han nr. 2 i sin Williams - det team, der faktisk vandt VM med Keke Rosberg - og i Brasilien udgik han. Og der sluttede F1 karrieren. Forklaringen var Falklandskrigen, krigen mellem England og Argentina over Falklandsøerne. Men ifølge Patrick Head, Williams' chefdesigner var det bare en undskyldning. Han mente, at Reuteman bare ikke orkede mere. Det kunne ellers have været interessant at se hvordan han ville have klaret den sæson. Rosberg vandt VM, men meget kunne måske have set anderledes ud, hvis Reuteman havde haft motivationen.

Efter F1 kastede Reuteman sig over politik. To gange var han guvenør i delstaten Sante Fe. Anden gang var i perioden 1999 - 2003, hvor Argentina gennemlevede en gigantisk økonomisk krise, og hvor Reuteman styrede sin delstat gennem med hård og sikker hånd, og undgik den totale forgældelse. Efter at have afvist at stille op som præsident i 2003, blev han i stedet valgt til Senatet, hvor han sad frem til sin død.

De sidste par år var præget af dårligt helbred. En kræftsygdom svækkede Reuteman og foråret 2021 bød på lange indlæggelser, inden han døde i går.

Verdenmester blev han aldrig, men i de ti år han kørte F1 var han med i eliten, altid en trussel, altid en potentiel vinder.

Æret være hans minde.

Martin Møller-Thomsen