Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MotoCross

Optimisme forud dansk EM-match

MotoCross 
25/06/21 

Europamesterskabet i speedway startede godt for Danmark. Leon Madsen vandt første afdeling og ligger nummer tre i den samlede stilling med landsmanden Mikkel Michelsen på andenpladsen. På lørdag skal danskerne i aktion igen, hvor hvert point tæller i den korte EM-løbsserie.
 


(Foto: SportXpress)

Det var ikke uden drama for danskerne ved første EM-afdeling, hvor Nicki Pedersen pådrog sig en skade og Mikkel Michelsen kørte sammen med Leon Madsen. Alle kørere meldes dog klar til løbet på lørdag med mulighed for at bringe Danmark i førerpositionen.

- Første afdeling var ikke den bedste for danskerne, selvom det blev et godt slutresultat og der blev hentet mange point. Nicki var påvirket af sin skade og det tog lidt tid for Leon at få indstillet sit udstyr, så det var ikke optimalt. Patrick Hansen er debutant ved EM og skal nok også lige indfinde sig i det stærke felt. Men alt i alt viste man og særligt en godt kørende Mikkel Michelsen, at Danmark trods udfordringerne er blandt medaljefavoritterne til EM, fortæller landstræner Hans Nielsen.

Der skal holdes fokus

Feltet til EM er stærkt i år med flere kørere, der normalt også deltager i VM. Danskerne har indtil videre levet bedst op til forventningerne, men derfor er det fortsat vigtigt at holde fokus, hvis drømmen om flere EM-medaljer skal indfris.

- Vi har set en stabil Mikkel Michelsen her ved første afdeling og det skal han holde fast i, for der skal ikke mange fejl til for at smide vigtige point under de fire EM-afdelinger. Leon har kørt overbevisende på banen og levet op til sit niveau, men han skal stadig arbejde på sine starter for at være helt i top. Heldigvis har de andre top-kørere, Patryk Dudek og Robert Lambert, ikke levet op til niveau, men derfor kan de stadig give udfordringer for danskerne, fortæller Hans Nielsen og fortsætter:

- Samtidig ser vi også andre kørere i feltet som polske Piotr Pawlicki i førerpositionen og engelske Daniel Bewley, som kørte rigtig godt i første afdeling. Dertil også Wadim Tarasenko, som er en af de nye store russiske talenter. Jeg mener stadig, at danskerne har de bedste chancer for at hente medaljerne og en adgangsbillet til VM 2022, men de kommer ikke sovende til det, afslutter Hans Nielsen.

SEC-kalender:
- Runde 2: Guestrow (DE) - 26.06.21
- Runde 3: Gdansk (PL) - 03.07.21
- Runde 4: Rybnik (PL) - 10.07.21

DMU - Danmarks Motor Union