Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Rasmus Sørensen kom, han så og sejrede ...

Rally Sprint 
21/06/21 

Med en ny motor i rallybilen er han nu bedre kørende end før motorhavariet i Rally Stoholm
 


Rasmus Sørensen havde fart på bilen og kørte hist og pist på to eller tre hjul - og vandt.
(Foto: specialpress@gmail.com)

Rasmus Sørensen fik et opmuntrende og overbevisende comeback, da han efter fire hæsblæsende heat søndag sammen med co-driver Thomas Andersen stod øverst på sejrspodiet i anden runde af årets Yokohamamesterskab Øst, der med 46 startende biler blev afviklet i Nakskovs industrikvarter.


På toppen af sejrspodiet med konkurrenten Thomas Andersen som stand-in for Heidi Knudsen, der sammen med Rasmus Sørensen er regerende danske rallymestre i R2/RC4 klassen.
(Foto: specialpress@gmail.com)

Den 3-dobbelte guldvinder i rallysportens R2/RC4-klasse, blev i årets to første runder af Dansk Super Rally ramt af tekniske uheld. Først en kortsluttet starter og dernæst et motorhavari, som reelt satte ham ud af spillet i DM-sammenhæng, da han efter de tre første af ialt seks tællende rallyer havde et rundt nul på pointkontoen. Med fundraising og omfordeling af budgettet for årets rallysæson lykkedes det i den forudgående weekend at skaffe en ny motor til hans Opel ADAM R2, og søndagens rallyspecial tog sigte på at afklare, om bilen dermed kampklar igen.


Rasmus Sørensen satsede efter de indledende heat ”hele butikken“, og det gav bonus.
(Foto: specialpress@gmail.com)

Dét var den!
Det samme var Rasmus Sørensen, som efter fire heat på den godt 10 kilometer lange rundbane sluttede med en samlet tid på 28:43.628 min. foran Jan Petersen og Jeanette Kvick i en 4-hjulstrukket Peugeot 208 R5 i tiden 28:45.625 min. samt Kenneth Kolbe og Margit Hansen i en Ford Fiesta Rally4 i tiden 28:58.463 min.
Det var en jublende glad Rasmus Sørensen, som kravlede ud af sin rallybil kaldet ”A-damen“, som han i øvrigt kørte med DM-konkurrenten Thomas Andersen som co-driver:
- Bilen er nu, lige som jeg havde forventet den skulle være, da jeg fik i den i bytte for vores tidligere vinderbil. Den nye motor trækker bedre og bilen er meget lettere at køre nu. Før skulle den tvinges gennem svingene, nu gør den det nærmest af sig selv, fastslog Rasmus Sørensen efter dagens sidste hektiske heat.


Rasmus Sørensen havde fart på bilen og kørte hist og pist på to eller tre hjul - og vandt.
(Foto: specialpress@gmail.com)

Det første af de fire heat blev kørt lige efter en kraftig regnbyge, så da var der regnvejrsdæk på bilen, men asfalten var tørret op til andet heat, så da blev sat slickdæk på bilen, og i de to afsluttende heat blev den kørt med nogle hårdere dæk, og det var tilstrækkeligt til at vinde to af dagens heat foran Jan Petersens 4-hjulstrukne R5-bil. Rasmus Sørensen ved nu, at ”A-damen“ igen er konkurrencedygtig, men han kommer ikke til start i den kommende weekends DM-runde i Sydjylland eftersom anmeldelsesfristen er overskredet, så han og co-driver Heidi Knudsen må derfor vente til årets femte DM-runde, som er Sydhavsrally den 27.-28. august på Lolland-Falster.
- Vi må se i øjnene, chancen for at forsvare vort mesterskab er ringe, men vi vil forsøge at gøre os gældende, så godt som overhovedet muligt, og jeg er optimistisk efter oplevelsen med bilen i dag, sluttede Rasmus Sørensen efter dagens succes.


Rasmus Sørensen kom, han så og sejrede ...
(Foto: specialpress@gmail.com)

Rasmus Sørensen Motorsport

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress

Læs mere om:
  • Nakskov
  • 20/06/21 - Nakskov - Rally Sprint
  •