Marginalerne kan spille en afgørende rolle, når man kører mod verdens bedste motocrosskørere. Det var også tydeligt ved den første VM-afdeling i Rusland, hvor Thomas Kjer Olsen leverede en flot og stabil præstation, der sikrede ham top-10 placeringer i begge heat på dagen.
Danskeren gjorde det ikke nemt for sig selv og kom bagud i feltet fra starten i første heat. Men på bedste TKO-manér lykkedes det ham at kæmpe sig op på ottendepladsen ved niende omgang og holde placeringen til målstregen.
Thomas Kjer Olsen (Foto: Rockstar Energy Husqvarna Factory Racing)
I andet heat kørte Thomas fortsat taktisk klogt og lå allerede på syvendepladsen efter første omgang. Et styrt i tredje omgang var heller nok til at slå danskeren ud af kurs, og han kæmpede sig tilbage på syvendepladsen indtil målstregen. Det resulterede i alt i en sjetteplads med 27 point i den samlede stilling.
- Jeg er superglad med dagens resultat. Det var lidt af en ubekendt for mig her op til første løb, da jeg ikke har kørt med i denne her klasse før og da der er rigtig mange dygtige kørere. Mit mål var at komme i top-10, så at slutte på en samlet sjetteplads er helt fantastisk. Det tog lidt tid at finde mit flow i første heat, men i andet heat følte jeg mig godt tilpas på maskinen, and jeg følte mig fysisk stærk hele dagen. Jeg lavede et par fejl i andet heat, men kom stadig tilbage og sluttede som nummer syv.
Dagens resultat er et godt boost for min selvtillid her tidligt i sæsonen, og vi vil fortsætte arbejdet i næste uge, fortsætte med at gøre, hvad vi gør, og så ser jeg frem til anden VM-afdeling, fortæller Thomas Kjer Olsen.
Næste VM-afdeling i motocross køres søndag d. 27. juni i England. DMU - Danmarks Motor Union |