Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Der blev fightet hele weekenden på Djursland

Super GT
Danmark 

08/06/21 

Super GT DanmarkDen første afdeling af Super GT blev en lettere kaotisk affære for mange kørere, og det inkluderede også Kevin Rossel, der måtte skifte motor undervejs.
 

Der blev fightet hele weekenden på Djursland Den første afdeling af Super GT blev en lettere kaotisk affære for mange kørere, og det inkluderede også Kevin Rossel, der måtte skifte motor undervejs. Han havde på forhånd spået, at det ville blive en tæt affære mellem mange af de velkendte navne, da asfalten på Ring Djursland blev indtaget til årets første opgave i Super GT, og Kevin Rossel fik ret, selvom han havde ønsket sig selv en større rolle. Det blev dog forpurret af tekniske problemer under kvalifikationen, hvorefter der blev arbejdet konsekvent og hurtigt.

- Vi kunne godt mærke, at vi bare ikke havde den rigtige power ude på banen, og vi kunne efterfølgende se, at motoren ikke ydede, som den skulle. Derfor tog vi en hurtig beslutning om at skifte den, og gutterne hos Outzen Motorsport skal have stor ros for indsatsen. Der blev godt nok knoklet igennem for at få bilen klar til dagen efter, forklarer Kevin Rossel, som efter kvalifikationen blev placeret lige efter de bedste i søndagens opgaver.

- Det blev en weekend, hvor vi kørte tæt op med hinanden hele tiden, og varmen blev en ret afgørende faktor i løbene, hvor der generelt ikke var mange overhalinger. Der var hele tiden skarp positionskamp, og det kunne vi også se med udelukkelser, og folk, der blev kørt af, siger Kevin Rossel, som er ganske fortrøstningsfuld, selvom han havde ønsket sig mere med hjem fra Djursland, hvor han blev nummer syv og otte i de to heat, mens makker Andreas Jochimsen blev to og seks i de to andre heat.

- Mange af dem, som vi regner for de største konkurrenter, havde også en weekend med blandede resultater, og det blev i det hele taget lidt en kaotisk omgang, hvor det sidste løb blev afblæst på grund af en større ulykke. Det ligner en meget lige stilling mellem topfavoritterne, og så satser vi gevaldigt på, at tingene spiller lidt bedre fra start næste gang, slutter Kevin Rossel efter årets første opgave i Super GT.

Lars Guldager Dyhr


Læs mere om:
  • Kevin Rossel
  • Ring Djursland
  • 06/06/21 - Ring Djursland - Super GT Danmark
  •