Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
25/05/21 

Nedtur i Monaco for Christian Lundgaard.
Podie og Driver of the Day til Dennis Lind på Brands Hatch.
 

Siden sidst

Skuffelse i Monaco
Den danske Formel 1-aspirant Christian Lundgaard fik ikke det udbytte af mesterskabsrunden for Formel 2 i Monacos gader, der var satset på. Problemerne begyndte i det første af weekendens to sprintløb, hvor Christian udgik fra en sikker andenplads med motordefekt. Dette betød at også det andet sprintløb blev kompromitteret, idet danskeren startede fra bagerste startrække på en bane hvor det er nærmest umuligt at overhale.
Og for at gøre uheldene færdige betød en fejlslagen strategi fra ART-teamet som, kombineret med en tidsstraf, en placering uden for points i hovedløbet.
Næste afdeling af F2-mesterskabet afvikles om knapt to uger i Baku.
Læs mere og se highlights her på motorsportdanmark.dk.

Podie og Driver of the Day
Første afdeling af British GT Championship blev en succes for Dennis Lind, der sammen med sin britiske makker kom i mål på tredjepladsen i Lamborghini. Dennis blev samtidig kåret til ”Driver of the Day” i GT3-klassen.

I British Formula 3 Championship debuterede Mikkel Grundtvig i Fortec-teamet. Bedste resultat i rundens tre løb blev en femteplads.
Begge løb blev kørt på den tidligere Grand Prix-bane Brands Hatch.

Mikkel til Le Mans
Endnu en dansker er meldt klar til årets udgave af Le Mans. Mikkel Jensen stiller til start i klassen GTE Am for det japanske Ferrari-team Car Guy Racing. Mikkel skal samtidig deltage i ”generalprøve” for teamet i den kommende WEC-afdeling i Portugal. Foruden Mikkel er seks andre danskere foreløbig tilmeldt løbet, der køres i august. Der er Kevin & Jan Magnussen, Anders Fjordbach, Dennis Andersen, Michael Christensen og Nicklas Nielsen.
Startlisten er ikke endelig, så flere danske topnavne kan komme i spil.
Læs mere her på motorsportdanmark.dk.

 

Det sker

Ovalrace i USA
I USA er man i fuld gang med den traditionsrige ”Month of May” der kulminerer næste weekend med berømte Indy 500. Christian Rasmussen er med i optaktsprogrammet sammen med de øvrige kørere i Indy Pro 2000, og afvikler for første gang i år løb på ovalbane. Det er dog ikke den mægtige Speedway der er tale om, men derimod den lille Lucas Oil Raceway, hvor en omgang tager ca. 20 sek.
Christian vandt sidste år løbet på denne bane i sin mesterskabssæson i USF2000.
Løbet køres fredag. Mere info på indypro2000.com.

Formel 4 i Spanien
Anden afdeling af det spanske Formel 4-mesterskab afvikles den kommende weekend på Navarra-banen i Spanien. Georg Kelstrup, Noah Degnbol og Sebastian Øgaard skal forsøge at følge op på de flotte resultater i åbningsløbet på Spa.

GT Endurance i Frankrig med dansk deltagelse
Anden afdeling af Endurance-delen af GT World Challenge Europe køres den kommende weekend på Paul Ricard-banen i Sydfrankrig, med fem danskere til start. Det er Benjamin Goethe, Valdemar Eriksen, Nicolai Kjærgaard, Nicklas Nielsen og Mikkel O. Pedersen. I alt 47 biler til start, og løbet kan følges live på www.gt-world-challenge-europe.com
På samme bane køres afdeling af Lamborghini Super Trofeo med Noah Watt og Kevin Rossel til start.

Karting-EM i Frankrig
Anden afdeling af EM for klasserne OK og OK Junior køres den kommende weekend på banen i Essay (Circuit International D’Aunay Les Bois), Frankrig. Et lille dusin danske kørere er til start. Læs mere og følg det live hos FIA her.


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen klar til 24-timers Le Mans med japansk Ferrari-team
  • Skuffende Formel 2 afdeling i Monaco for Christian Lundgaard
  •