Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Ferrari bekræfter: Bygger WEC Hypercar!

FIA WEC 
25/02/21 

World Endurance ChampionshipHer er da en sportscar nyhed der vil noget. For første gang siden 1973 (!) vil Ferrari deltage som fabriksteam i sportscarracings ypperste klasse. Ferrari byggede ganske vist F333SP i 90´erne men kun til kundeteams.
 

Ferrari er dermed endnu et traditionsrigt bilmærke som tilslutter sig FIA´s WEC Hypercar-klasse. Tidligere har Toyota, Peugeot ( med Kevin Magnussen og Mikkel Jensen), Porsche, Audi og privatteamet Scuderia Glickenhaus meldt sig under fanerne. Glickenhaus er næsten klar til Shake-down med deres første af to biler! Det tegner virkelig godt for en WEC Kongeklasse efter lidt magre år.

Ferrari har en lang og flot karriere i endurance race og Le Mans. Men Ferrari vandt senest Le Mans generelt i 1965! Det var i de berømte år med Ferrari vs Ford, hvor Ford efterfølgende overtog Le Mans-tronen i en del år.


Ferrari 312 PB / Targa Florio, WEC vinderen 1972.
(Foto: Ferrari)

Ferraris succes'er har efterfølgende været i GT-klasserne, hvor den seneste sejr i GT Pro var 2019 med den succesrige AF Corse Ferrari 488 GTE Evo. Ferrari har vundet FIA WEC LMGTE Pro verdensmesterskabet fire gange og det første konstruktør-mesterskab i 2017.

Motorsporten.dk følger selvfølgelig op på dette sensationelle Ferrari-comeback.


AF Corse Ferrari 488 GTE Evo, GT Pro vinderen 2019.
(Foto: Ferrari)

John Elkann, Ferrari Prersident: ”I mere end 70 år har Ferraris sportsvogne vundet sejre og mesterskaber på alverdens baner. Vi har på den måde afprøvet avanceret teknologi i vores biler som senere er benyttet i Ferrari gadebiler i stort omfang. Det ønsker vi skal fortsætte og derfor ser vi FIA WEC´s Hypercar-biler som en speciel mulighed for yderligere udvikling til gavn for vores ”civile” biler. Vi glæder til at være med i topklassen i WEC og på Le Mans..”

Jean Todt, FIA President: ”Ferraris annoncering om et ”come-back” til FIA World Endurance Championship og ikke mindst til verdens største sportsvognløb Le Mans er en kæmpe og kærkommen nyhed for FIA, for ACO … ja for hele motorsportsverdenen. Jeg tror personligt på konceptet omkring Hypercars. Det bliver en sand ”vitaminindsprøjtning” for FIA WEC og ikke mindst Le Mans. Spændende at følge dette stolte mærke i et ambitiøst projekt.”

Pierre Fillon, President for ”Automobile Club de l´Ouest” (ACO arrangører af Le Mans): ” Det var en stor, god og kærkommen nyhed for endurance racing og ikke mindst for Le Mans. Ferrari tilbage i topklassen i WEC-race. Hypercar-klassen lover en mængde godt race med Ferrari, Audi, Toyota, Porsche, Peugeot og Scuderia Glickenhaus. Det er simpelthen gode nyheder for hele motorsports-verdenen !”

Toyata og Glickenhaus er med på Le Mans-startlisten i år, de andre kommer dryssende i 22/23..Ferrari fra 2023. Det bliver fantastisk med mange biler i ”kongeklassen”… så må vi bare håbe ”Corona” er død og borte snart, så vi fans kan komme på tribunerne!

Them