Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4 DK

Skift gear i din karriere - Formelbiler er det kloge valg

Formel 4 DK 
21/11/19 

Formula 4 DKDu står foran et valg i din motorsportskarriere. Skal du snuppe et år mere i gokart eller er du klar til det næste skridt?

Den beslutning kan kun du selv tage, da du er den eneste der kan føle om du er klar til et skridt fremad.
 

Beslutningen om hvad det næste skridt skal være, kan umiddelbart se anderledes svær ud. Egentlig er det dog ikke så svært, for hvis man kigge på historien og tjekker lidt op på, hvordan de største stjerner er kommet til tops, så er billedet klart. I Danmark har vi produceret en masse store racernavne - navne der i dag omtales med en masse respekt. Navne som Tom Kristensen, John Nielsen, Jan Magnussen, Jason Watt, Kevin Magnussen, Michael Christensen, Christina Nielsen, Nicki Thiim, Kurt Thiim, Kris Nissen, Jac Nellemann og Tom Belsø - er alle nogen der allerede har høstet stor anerkendelse i den internationale motorsportsverden. Alle disse store navne, har startet deres karriere via gokart, og er gået videre til formelbiler.

Der er også en lang række store unge danske talenter der enten kører i formelbil, eller har haft en eller flere sæsoner i formelbiler. De 3 hotteste navne er Christian Lundgaard - Formel 3, Frederik Vesti - Formel 3, Christian Rasmussen - USF2000, Dennis Lind - GT Series, Frederik Schandorff - GT Series.

Fælles for dem alle er altså, at de er gået fra karting til formelbiler. Så uanset hvor man ender er den læring man får af at køre formelbil, af en meget stor værdi. Det er her man får lagt fundamentet til en solid motorsportskarriere. Hvad enten man ender i Formel 1, INDYCAR, Le Mans eller GT serier rundt om i verden, så er den erfaring man får af at køre formelbil med til at give dig en fordel frem for kørere der ikke har kørt formelbiler.

I de sidste par sæsoner er der for alvor kommet fokus på dansk formelsport. Således har man fra flere lande blikket rettet mod den danske Formel 4 serie. Dels på grund af de lave omkostninger, men faktisk også fordi banerne ikke er store Formel 1 baner, med lange hurtige stræk, men små teknisk krævende baner, der stiller krav til kørernes evne til at holde fokus, og deres muligheder for at udvikle deres tekniske færdigheder. Alle ægte racerkørere drømmer selvfølgelig om at køre på de store internationale baner. I en læringsfase vil det dog være utrolig dyrt, og faktisk er der ikke noget der endegyldigt peger på at det er det bedste valg. Teamchefen for Jay Howard Driver Development i USA, der har haft fornøjelsen af Christian Rasmussen, er ikke i tvivl om at en stor del af Christians evner, kommer af at køre på de små tekniske danske baner.

“Det er tydeligt at se, at når vi har haft skandinaviske og specielt danske kørere på banen, har vi set et højt teknisk niveau. Og det giver faktisk god mening, fordi man i Danmark kører på mindre snævre baner, hvor du altid er nødt til at være fokuseret. Der er ikke lige en 30 sekunders langside hvor du kan slappe lidt af. Du skal konstant forberede dig på næste sving om få sekunder. Det giver kørerne masser af værdifulde evner, som de kan få glæde af senere i karrieren.”

Allerede fra næste sæson kommer der faktisk internationalt islæt i den danske formelklasse, da japanske Juju Noda stiller til start, ligesom der er interessante planer der involverer engelske kørere. Vi har bevist at vi kan udvikle store talenter i Danmark, til få penge. Det ser nu ud til at det rygte endelig er nået ud over landegrænserne.

Så, når du står der - foran dit valg forud for sæson 2020, så tænk en ekstra gang på om ikke det var værd at hoppe i en dansk formelbil. Det er faktisk et ret billigt og vigtigt skridt på vejen i din karriere. Vi ved en masse om hvad der skal til, og hvis du vil vide mere, så holder vi informationsmøde d. 28/11 kl. 19.00 i Odense Gokarthal.

Her vil der også være oplæg fra den danske vicemester i Formel 4 i 2018, Casper Pilgaard. Han vil fortælle om sin vej fra karting til rookiemesterskabet og U23 mesterskabet i Danish Thundersport Championship, og hvad formelsporten har haft af betydning for hans karriere.

Vi ses i Odense d. 28. November kl 19.00

Renault Formel 4 Danmark