Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Tilbage i finale regi med sejr

Rally 
23/10/19 

Årets femte sejr i Yokohama Mesterskabs regi i 2019 for Jens Kristian Jensen og Svend Åge Nielsen, begge Holstebro, men i de sidste to år har mandskabet ikke deltaget i Yokohama Finalen, men her i 2019 udgaven, der var de race ready.
 

Yokohama finalen havde base i Erritsø, hvor en 1,8 kilometer rundbane som havde til både gården og gaden, masser af udfordringer til chaufføren i prøvens opbygning og underlagets udfordring.

Jens Kristian:
’Årstiden i sig selv er jo en udfordring her i oktober, nedfaldne blade, og selvom det kort sagt var en ren asfaltprøve, så skiftede asfalten karakter, så der var både bid, løst og skiftende karakter i underlaget. Der var en langside, men ikke længere end den kunne min Peugeot 106 Kitcar godt magte, men de resterende 1300meter som ikke udgjorde langsiden, her skulle der styres, tænkes og køres den reneste linje, og det er rally når der er bedst’.

Fire heatsejre, af ja, fire mulige, og selvom der på dagen var flere skrappe Peugeot 106 Kitcar’s til start med hurtige sjællandske chauffører, så kørte Jens Kristian og Svend Åge i nærmest deres egen liga, hurtigt, fejlfrit og effektivt som bare pokker.

Noget særligt er det at vinde finalen, her mødes de bedste fra øst og vest serien, og så afgør dagsformen resten. Da Jens Kristian altid møder op med en bil som er hundrede procent forberedt hjemmefra, dækkene er det sorte guld, og manden bag ruskindsrattet kan sin køretekniske kunnen.
Og når styrthjelmen er spændt, og kampen mod uret sættets i gang, så køres der for at vinde.

Klassesejr, i både Yokohama Mesterskabet Vest og i finale løbet, jamen skal de to gråhårede fra Holstebro trues i 2020, så er en af mulighederne for konkurrenterne at købe Jens Kristians bil, skille den ad og smide delene væk.

Allan POST