Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Nu venter efteråret for Momentum Racing

1600 Challenge 
22/08/19 

Efter over 2 måneders sommerpause er Momentum Racing endelig tilbage på de danske racerbaner.
Holdet fra Møn med Oliver Rømer og Jens Kristoffersen bag rattet af de to Peugeot racere, skal denne weekend køre i Yokohama 1600 Challenge på Padborg Park, ved det såkaldte Night Race arrangement.
 

De to hvide og røde racere med henholdsvis startnummer 31 og 32 har haft en god forårssæson, hvor der er blevet kørt en masse point hjem på kontoen, men det har haltet lidt med at få gode resultater i begge weekendernes heats, så derfor er der blevet arbejdet hårdt med at få udbedret diverse små skavanker på de biler.

Det er også blevet til en enkelt testdag, for lige at få de værste ferie unoder rystet af sig, inden det for alvor gælder igen nu.


Jens Kristoffersen
(Foto: JJ Media)

Jens fører i øjeblikket Rookiemesterskabet, mens han er 8’er i det generelle mesterskab. Oliver døjede en del med teknikken ved det sidste løb inden sommerferien, og er derfor faldet tilbage på 16. pladsen, efter at have været sekser efter Åbningsløbet.

Netop Åbningsløbet blev kørt på Padborg Park, så her er der gode minder med i bagagen for begge kørere.

Dengang var der dog regnvåd bane i heat 1, mens denne weekend ifølge de nuværende vejrmeldinger bliver knastør, med sommerlige temperaturer.

Løbsweekenden kommer til at forløbe lidt anderledes end normalt. Normalvis kører man træning og kval om lørdagen, mens løbene køres søndag. Night Race er et fredag-lørdags arrangement, hvor Træningen og Kvalifikationen er kombineret til 10 + 20 minutter fredag formiddag, inden kørerne så skal vente til lørdag eftermiddag, for at køre det første heat.

Så mens fredagen bliver lidt langtrukken, bliver der godt med gang i den lørdag – men forhåbentlig bare i pointhøsten, og ikke reparationsarbejdet i pitten mellem løbene.


Ole Rømer
(Foto: JJ Media)

Selve Night Race betegnelsen kommer dog ikke til at gælde for Kristoffersens og Rømers klasse, da de gerne skulle være færdige med at køre cirka en time før solnedgang. Til gengæld kører flere af de andre klasser efter mørkets frembrud, hvor så banen er oplyst med en masse projektører, hvilket giver en hel unik stemning.

Så kig gerne forbi de to sorte telte, hvor Peugeot 207 og 208 racerne holder til. Vi glæder os til at se jer.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Fredag
Træning/Kvalifikation 08.55

Lørdag
Løb 1 13.10
Løb 2 19.10

Momentum Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Jens-Ole Kristiansen
  • Oliver Rømer
  • Momentum Racing
  • Padborg Park
  • 24/08/19 - Padborg Park - 1600 Challenge
  •