Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

Lavt flyvende rød Volvo observeret lige øst for Esbjerg lufthavn

Rallycross 
02/07/19 

- og tilmed med halvdefekte bremser
Det var ikke lige den slutning Peder havde håbet på, efter en meget uheldig weekend på Nisseringen, hvor finalen endte med en smadret bagende. Peder har hjemme i værkstedet fået Volvo’en tilbage i tip top stand og er klar til DM 3 på Korskrobanen, hvor der skulle hentes nogle vigtige DM point.
 

Første og andet heat er mere end godkendt med 2 heatsejre til Peder. Men Peder havde en følelse af at bremserne ikke virkede optimalt. Så inden 3. heat skulle køres søndag blev der skiftet hovedcylinder og bremserne blev udluftede. Nu skulle alt være klar til søndag.

I tredje heat kommer Peder afsted fra start som nummer 2, men rammer ikke jokeren helt ren og taktisk smart, så han ryger ned som nummer 3 i heatet efter en flyvende Tobias Daarbak og Morten Schnack.

Det er også Morten Schnack og hans lynhurtige hvide Volvo der tager starten i fjerde heat, her kommer Peder ud som nummer 2. Selvom Peder kæmper, kan han desværre ikke komme forbi Schnack og ender på en 2. plads. Dette er heldigvis nok til at holde i forreste startrække til finalen.

Peder får en fin start i finalen og han kan se Persson foran dreje i jokeren med det samme, hvilket dog bare giver plads til, at Morten Schnack kan komme op på siden af Peder. Der går dog ikke mange meter, så forsvinder Morten op over en skrænt og ud af banen, men hurtigt skal Peder så til at kæmpe med Kenneth Konge, som hamrer forbi i hans BMW. Peder begynder at mærke samme tendens med bremserne, som fra dagen før og han tager jokeren, for at lave plads og lade de andre kæmpe om de første placeringer, det lykkedes dog at komme ind på en fornuftig 4 plads, alt taget i betragtning.

Nu skal teamet hjem og have fundet fejlen inden det traditionsrige løb til Motorsportsfestivallen på Ørnedalsbanen ved Sæby i uge 30.

Peder T. Rallycross Team