Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Pirelli World Challenge

Tredjeplads til Le Mans vinder Michael Christensen i USA

World Challenge 
03/09/18 

Le Mans vinder Michael Christensen sikrede sig søndag den samlede tredjeplads i det amerikanske sportsvognsmesterskab Pirelli World Challenge. I sin Porsche fra Alegra Motorsports deltog Michael Christensen i weekenden i sidste afdeling, der blev afviklet på Watkins Glen nord for New York.
 

Michael Christensen deltog i den hurtigste GT klasse og selvom han lørdag sluttede på podiet foran de to konkurrenter han lå efter i mesterskabet, var det ikke nok til at avancere i den samlede stilling, da han i søndagens løb, der blev afviklet sent søndag aften dansk tid, fik en sivepunktering på sin Porsche og faldt tilbage på femtepladsen. Pirelli World Challenge er inddelt i tre mesterskaber, GT SprintX, hvor Michael Christensen for tre uger sluttede på andenpladsen i mesterskabet, GT Sprint, hvor Michael efter weekendens to løb a 50 minutter sluttede på tredjepladsen, samt et overordnet GT mesterskab, hvor Michael ligeledes sluttede på tredjepladsen. Michael Christensen vandt to sejre i løbet af sæsonen, den ene i weekenden umiddelbart efter hans flotte sejr på Le Mans. For Alegra Motorsports var det første sæson i den stærke GT serie og en svær sæsonstart for teamet, som Michael Christensen i 2017 vandt 24 timers løbet på Daytona sammen med, betød at en sejr i mesterskabet hurtigt så svær ud.

”Jeg er egentlig ganske godt tilfreds” fortalte Michael Christensen efter sæsonens sidste løb. ”Selvfølgelig ikke med min femteplads i dagens løb, men over sæsonen som helhed. Godt nok kører jeg for at vinde, men det har været en sæson, hvor Alegra Motorsport har skulle lære en ny serie og et nyt løbsformat at kende og det tog lidt tid, før vi rigtig fandt fart. Sidste år vandt vi 24 timers løbet på Daytona sammen, så de kan deres kram, men i Pirelli World Challenge er det andre dæk og kortere løb og det er en anden disciplin. Men vi har lært meget og hvis jeg gør sæsonen op, så kan jeg se tilbage på to sejre, en andenplads i GT SprintX mesterskabet, en tredjeplads i GT Sprint mesterskabet og en tredjeplads ”over all”. Vi var uheldige i løbet af sæsonen med et par safetycars, der kostede et par sejre, men ellers så synes jeg, vi kan være godt tilfredse”.

Næste løb for Michael Christensen er i verdensmesterskabet for sportsvogne WEC, hvor Michael Christensen i øjeblikket fører GT mesterskabet med sin franske makker Kevin Estre. Næste afdeling afvikles på Fuji i Japan den 21. oktober.

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  •