Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula Renault 2.0 Eurocup

Christian Lundgaard i supportløb ved Monacos Formel 1 Grand Prix

Formula Renault
2.0 Eurocup 

25/05/18 

Formula Renault 2.0 EurocupChristian Lundgaard kører i weekenden supportløb til motorsportens vel nok mest prestigefyldte løb, Formel 1 Grand Prix’et i Monacos gader. Det sker, når han stiller til start ved fjerde afdeling af Formula Renault Eurocup, hvor han kører for hollandske MP Motorsport. Hele fire dage i træk skal det kun 16-årige Team Danmark støttede talent køre på den kendte bybane, der, omkranset af autoværn, kører forbi de dyre hoteller, restauranter og casinoet samt den kendte havnefront.
 

Torsdag afvikles træning, fredag køres kvalifikation, lørdag køres første løb og søndag, som det sidste løb inden Formel 1, køres andet løb.

Som en del af Renault Formel 1 teamets junior program, Renault Sport Academy, er Christian ved at være vant til, at hans præstationer konstant vurderes. Men i Monaco foregår det på den mest kendte bane og foran alle øvrige Formel 1 teams, men Christian glæder sig til udfordringen.

“Jeg ser meget frem til, at køre på en bybane igen” fortæller Christian Lundgaard, der for 14 dage kørte på bybane i Pau i Sydfrankrig. “Men nu er det jo Monaco og det er bare helt specielt. Man ved, at alle Formel 1 kørerne og teamcheferne er til stede, så alle de mennesker, somman gerne vil give et godt indtryk, er jo tilstede. Monaco har været en drøm, siden jeg var helt lille. Jeg kan huske, hvordan vi for nogle år siden kom kørende igennem byen med vores kassevogn på vej til VM i gokart i Frankrig. Og så nogle år senere, skal jeg selv køre rundt på banen til et racerløb. Det er en vild fornemmelse! Vi er de første på banen torsdag morgen og her er det vigtigt, at få en masse omgange på banen og lære banen at kende. På en bane som Monaco bygger man farten op stille og roligt, omgang efter omgang, efterhånden som man lærer den at kende. Så jeg skal have kørt så meget som muligt, så jeg er max klar til tidstagning fredag morgen”.


(Foto: Renault Sport)

Christian Lundgaard fører i øjeblikket rookie mesterskabet i Formula Renault Eurocup og er nummer to i den samlede stilling. En stærk sæsonstart i et mesterskab, der regnes for meget svært at vinde i første sæson.

Christian Lundgaards løb kan ses live på TV3 Sport med Tom Kristensen som kommentator eller via livestreaming på Renault Sport’s Facebook eller YouTube kanal.

Tidsplan for Monaco
Torsdag kl 8.00 træning (45 minutter)
Fredag kl 7.55 kvalifikation (2 x 30 min.)
Lørdag kl 10.10 løb 1 (25 min. + 1 omgang)
Søndag kl 12.00 løb 2 (25 min. + 1 omgang)

Lundgaard Racing Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Monaco
  • 27/05/18 - Monaco - Formula Renault 2.0 Eurocup
  •