Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Christian Lundgaard deltog i præsentationen af Renault Formel 1 Teamet

Formel 1 
23/02/18 

Christian Lundgaards racersæson er endnu ikke begyndt, men det betyder ikke, at den kun 16-årige danske racerkører ikke har travlt. Som en del af Renault Formel 1 teamets juniorprogram, er Christians kalender fyldt.
 


Christian Lundgaard sidder i forreste række, som nummer tre fra venstre. Rækken bag ham består af (fra venstre mod højre) Cyril Abiteboul (Renault Sport F1 Managing Director), Nico Hulkenberg, Carlos Sainz Jr, Jack Aitken (Test og reservekører), Artem Markelov (Test og reservekører), Patrick Ouyi (Le Coq Sportif Communication Director).
(Foto: Renault Sport)

Torsdag deltog Christian Lundgaard sammen med Renault Formel 1 teamet i præsentationen af deres team i Paris. Tirsdag var teamets nye Formel 1 racer Renault R.S. 18 blevet præsenteret og torsdag blev hele teamet og den nye sponsor, sportstøjfirmaet Le Coq Sportif, præsenteret for pressen i Paris. Her var Christian Lundgaard på scenen sammen med blandt andet teamets to faste Formel 1 kørere Nico Hulkenberg og Carlos Sainz Jr.

“Det er altid spændende, at deltage i sådanne arrangementer” fortalte Christian Lundgaard efterfølgende. “Man møder jo en masse mennesker, der er indenfor toppen af motorsport. Og vi fik besøgt fabrikken, hvor de bygger Formel 1 motorerne, hvilket var rigtig spændende. Ved præsentationen var pressen selvfølgelig også tilstede, men der må jeg jo nok indrømme, at der var mere interesse i at tale med Nico Hulkenberg og Carlos Sainz end mig...”.

Fredag aften deltager Christian Lundgaard i Dansk Motorsport Award i København, hvor han er nomineret som Årets Banesportskører i kamp med tre af dansk motorsports største navne Kevin Magnussen, Jan Magnussen og Michael Christensen. Mandag tager Christian igen turen til Renault Formel 1 teamets hovedkvarter i Enstone, hvor den blandt står på simulator træning og fysisk træning forud for den kommende sæson.

Lundgaard Racing Press

Jan Kaiser