Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Monte-Carlo Historique

Flot resultat efter katastrofal start

Rally Monte-Carlo
Historique 

07/02/18 

Per Vilslev og Erik Andersen blev nr. 68 ud af 268 i historisk rally
Nordsjællandsk rallyhold fik succes. Men det holdt hårdt. Efter førstedagen i Rallye Monte-Carlo Historique, verdens hårdeste historiske rally, var Per Vilslev fra Hillerød og Erik Andersen fra Virum klar til at smide håndklædet i ringen. Problemer med indstillingen af bilens triptæller betød, at de efter de to første specialetaper blot lå nr. 228 i det ugelange rally.
 

"Så fik Erik triptælleren til at vise korrekt, og nu kunne vi ramme de hemmelige tidskontroller meget mere præcist," fortæller førstekører Per Vilslev med et smil.


Efter en katastrofal start kørte Per Vilslev og Erik Andersen deres Opel Kadett GT/E frem gennem feltet i Rallye Monte-Carlo
(Foto: Hoffmann Foto)

Fra dette lavpunkt kørte nordsjællænderne dag for dag deres præcis 40 år gamle Opel Kadett GT/E op gennem feltet bestående af 300 klassiske biler fra perioden 1956-79, og i løbet af en lille uges kørsel på sydfranske bjergveje kunne de onsdag morgen efter den sidste hårde nat i de maritime Alper nord for Monaco rulle ind på målrampen på Formel 1 banen i Monte Carlo som nr. 68 ud af 268 gennemførende.

"Da vi var unge, gjaldt Per som en af landets hurtigste på is og sne, og jeg må sige, at han ikke havde glemt teknikken. Det viste han på de mange is- og sneglatte bjergveje, hvor vi satte gode tider," siger Erik Andersen tidligt onsdag morgen fra Monaco.

Rallye Monte-Carlo Historique er et yderst krævende rally, hvor forberedelse, dygtighed og held tilsammen kan skabe et godt resultat. Løbet er hårdt ved nye deltagere og gav debutanterne Per Vilslev og Erik Andersen mange erfaringer, som de kan bruge i de kommende år.


Per Vilslev og Erik Andersen placerede deres Opel Kadett GT/E som nr. 68 ud af 268 fuldførende i Rallye Monte-Carlo Historique, verdens hårdeste historiske
(Foto: Viggo Johansen/Rallypics.dk)

"Vores resultater fra de 15 specialetaper viser, at vi godt kan være med i den bedste del, så nu skal vi lære af vores dyrekøbte erfaringer og gøre det bedre til næste år," vurderer Erik Andersen.

Bedste danskere i rallyet blev Toni Hansen, Horsens, og Per Brodersen, Lem St., i Audi 80. De blev nr. 4, hvilket er bedste danske resultat siden 2002, hvor Otto og Britta Kristensen fra Tune vandt løbet. Samme Otto Kristensen blev i år nr. 26 som codriver for sin søn Kenneth Simonsen, Charlottenlund, i en Lancia Fulvia HF 1.3.


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • 18/02/07 - Rally Monte-Carlo Historique
  •  
     

    Rally Monte-Carlo Historique nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: