Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trafik

Nissan præsenterer et elektrisk økosystem

Trafik 
03/02/18 

Nissan lancerer nu Nissan Energy Solar, som kombinerer solcellepaneler til bygninger med et energilagringssystem.
Løsningen er blevet konstrueret, således at husejere i Storbritannien kan få reduceret deres elregninger og blive mere uafhængige af elnettet og samtidig få mulighed for at leve mere bæredygtigt.
 

Traditionelt set har solcelleenergi været brugt til at levere strøm til husholdninger i løbet af dagen, men med Nissan Energy Solar kan husholdningerne nu indsamle og lagre den overskydende energi fra deres solcellepaneler og anvende den om natten og på overskyede dage. Eventuelt til at oplade deres Nissan elbil.


(Foto: Nissan)

Det nye produkt omfatter et husholdningsenergistyringssystem, som vil give brugerne mulighed for at kontrollere, hvordan og hvornår de ønsker at anvende deres energi, samt at gøre hele energisystemet mere effektivt og bæredygtigt.

Lignende programmer og tilbud er p.t. under udvikling til andre lande i Europa.

Nissans fortsatte dedikerede tilgang til elbilsinfrastrukturen
På Futures 3.0 annoncerede Nissan koncernens plan om at udvide sit eksisterende netværk af opladere med 20 % over de næste 18 måneder. Nissan har allerede hjulpet med at opføre Europas mest omfattende netværk af opladere med lynopladnings-standarden CHAdeMO til elbiler. Netværket tæller på nuværende tidspunkt over 4.700 lynopladere i regionen.

Koncernen samarbejder med sine førende partnere, erhvervsdrivende og lokale myndigheder over hele Europa for at sikre, at de fremtidige udrulninger har fokus på at levere maksimal komfort til førerne. Nye ladestationer vil blive placeret på motorveje og i vigtige europæiske byer og storbyer. Nissan er involveret i 11 paneuropæiske projekter for at hjælpe med at udvikle lynopladernetværk (der er flere detaljer om projekterne i bilaget).

Energipartnerskabernes ”gratis” energi er et gennembrud for førere af elbiler
På Futures 3.0 afslørede Nissan også missionen om at tilbyde kunderne gratis strøm til deres elbiler.

I Danmark har Nissan gennem det seneste år testet systemet i samarbejde med Frederiksberg Forsyning og Energinet.dk. Nu tilbydes løsningen til alle flådekunder i landet.

Ved hjælp af Nissans to-vejs opladning kan kunderne hente energi fra elnettet til opladning af deres person- eller varebil, hvorefter de kan sælge strøm tilbage til elnettet, så andre kan bruge den. Det betyder, at når virksomheden har betalt en fast pris for installationen af en V2G-oplader, vil der ikke være udgifter til brændstof eller strøm – bare gratis strøm til deres elbil.


(Foto: Nissan)

Og Danmark er kun begyndelsen. I Storbritannien har Nissan samarbejdet med OVO Energy, så kunderne kan købe en xStorage-energienhed til private hjem til en reduceret pris og dermed sælge elektricitet tilbage til elnettet. Og det kan resultere i en ekstra indtægt på i gennemsnit £590 / €647 om året for brugerne. Nissan undersøger allerede andre muligheder i Europa, hvor man kan gøre gratis strøm til elbiler til en milepæl for fremtiden.

Nissans fortsatte engagement på CSR-området
xStorage Home-enhederne, som er udviklet i samarbejde med Eaton, er blevet installeret i alle huse i ITER. Efterfølgende bliver de en del af et pilotprojekt i et udviklingsland i Afrika. Det vil hjælpe med at levere bæredygtig energi til lokalsamfundene i udviklingslande, som ikke har adgang til elektricitet i dag. Det vil give samfundene bedre adgang til grundlæggende vilkår som uddannelse og sundhedspleje.

Derudover har Nissan i tråd med Nissan Europes målsætninger om bæredygtighed også præsenteret en konceptbil baseret på Nissan e-NV200-varebilen. Denne bil er udstyret med et stationært energilager og kan bruges som en mobil og bæredygtig backup-energikilde i tilfælde af en større strømafbrydelse, forstyrrelser i energiforsyningen eller afbrydelse af elforsyningsnettet.

Nissan vil afprøve disse to projekter i løbet af 2018, og hvis de viser sig at være fordelagtige, vil de blive udvidet.

Nissan Nordic Danmark