Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

”FORZA ALFA”

Formel 1 
30/11/17 

Sæson 2017´s lilleput og ”backmarker” Sauber har indgået en flerårig ”teknisk og kommerciel” kontrakt med Alfa Romeo (læs Ferrari).
Det schweiziske team har gennem årene levet meget op og ned. Allerførst byggede Peter Sauber og Co. nogle helt igennem stærke Gruppe C-biler som Mercedes så ”overtog” og var vildt suveræne, senere kom BMW ind i billedet med motorer i F1 og da det gik godt, lavede de deres eget team (i samarbejde med Williams!). Sauber er lidt en ”affyringsrampe” for etablerede bilfabrikker.
 

Sauber har i de seneste år ført en noget ”stille” tilværelse. Godt nok har teamet haft Ferrari-motorer, men næppe den nyeste opdatering. Det vil ændre sig i 2018. Godt nok kommer Sauber til at hedde ”Alfa Romeo Sauber F1”, men trods reklame-trommernes buldren om Alfa Romeo come-back (Alfa Romeo var sidst med i F1 for 30 år siden, dengang dog med egne biler/motorer), så bliver ”Alfa Romeo Sauber F1” et Ferrari junior-team à la Toro Rosso hos Red Bull.


Ser vi Pascal Wehrlein og Marcus Ericsson hos Sauber næste år?
(Foto: SauberF1Team.com)

”Denne aftale med Saubers F1 team er et fantastisk skridt i retning af, at ”relancere” Alfa Romeo i Formel 1 efter mere end 30 år!”, udtaler Sergio Marchionne, som også er øverste chef for Alfa Romeos moderselskab Fiat Chrysler Automobiles.

”Som et historisk mærke som var med til at skabe denne sport og var dominerende i Formel 1's start, er Alfa Romeo tilbage og vil tilslutte sig andre store bilmærker i Formel 1. Alfa Romeo-brand'et vil nyde godt af samarbejdet med det erfarne Sauber F1 Team, vi vil dele know-how og udveksle stratetiske og teknologiske erfaringer.”

”Alfa Romeo's ingeniører og teknikere, som allerede har vist deres kunnen med flere nye modeller bl.a. Guilia og Stevio, får nu mulighed for at bruge deres i ekspertise i udviklingen af den nye ”Alfa Romeo Sauber F1”, slutter Marchionne.

Pascal Picci, formand for ”Sauber Holding AG” tilføjer: ”Vi er selvfølgelig glade for, at byde Alfa Romeo velkommen til vores Formel 1 team. Alfa Romeo har en lang og gloværdig historie i international motorsport og vi er stolte af, at et så stort og internationalt anerkendt firma har valgt os som samarbejdspartner!”

”At arbejde sammen med en kendt bilfabrikant, er en stor mulighed for Sauber Gruppen til at udvikle vores teknologi-projekter. Vi ser frem til, at hjælpe ”Alfa Romeo Sauber F1” til succes og håber på et langt og succesfuldt samarbejde!” slutter Pascal Picci.

Som Alfa Romeo ejer/ kører gennem 25 år hilser jeg selvfølgelig dette velkommen, men der er nok ikke meget mere end ”klistermærkerne” på den kommende ”Alfa Romeo Sauber F1” som er Alfa… resten er nok Ferrari… men never mind !

PS. Det her er næppe godt nyt for K-Mag og Team Haas! Sauber var bare førhen ”en kunde”, nu er de seriøst ”junior-team” for Ferrari… og Saubers 2017-kørere Marcus Ericsson og Pascal Wehrlein er nok også fortid. Ericsson har som eneste kører ikke scoret points i år og Wehrlein er tilknyttet Mercedes. Det tyder på en ”udskiftning” !! Stay tuned...

Them