Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Billetsalget til CHGP 2018 har fået grønt lys

CHGP 
10/11/17 

CHGPCopenhagen Historic Grand Prix har åbnet billetsalget med et stærkt ”Early Bird”-tilbud til sommerens store begivenhed, der blandt andet får besøg af en historisk Formel 1-serie.
Det er efterhånden blevet en tradition, at Copenhagen Historic Grand Prix i månederne op til jul, åbner for billetsalget til Københavns store historiske sportsbegivenhed, der i 2018 finder sted i weekenden den 4. og 5. august. Og interesseren fra både tilskuere, udstillere og deltagende klasser er stor allerede nu godt 10 måneder før arrangementet.
 

Det er blot få uger siden, at organisationen bag Copenhagen Historic Grand Prix kunne afsløre, at CHGP i sommeren 2018, får besøg af den historiske racerklasse HGPCA, kendt under navnet ”Historic Grand Prix Cars Association” for kørere og ejere af historiske Grand Prix racerbiler. En klasse som hylder de vidunderlige racerbiler helt tilbage fra 1920’ernes to-sædes racervogne, og frem til 1960’ernes cigar-formede single-sæde Grand Prix-biler.

Foruden HGPCA forventes et større antal historiske racerklasser ligeledes at stille til start i 2018 sammen med den underholdende OK Mobile 1 Legends Car Cup og den moderne MASCOT Danish Thundersport Championship-serie.

Også blandt de mange udstillere, der hvert år er til stede med flotte stande og tematelte på udstillerområdet omkring den tidligere Dyrskueplads på Bellahøj, er der på nuværende tidspunkt en markant øget interesse for tilstedeværelse til CHGP 2018. Det glæder arrangørerne og vil sammen med de mange spændende familieaktiviteter være medvirkende til nok engang at gøre Copenhagen Historic Grand Prix til en historisk raceroplevelse, hvor hele familien kan være med.

I år introducerer Copenhagen Historic Grand Prix ”Early Bird”-billetter til dem, som ønsker at sikre sig deres billet i god tid og samtidig få gevinst af en besparelse på hele 20 procent i forhold til de almindelige billetpriser, som vil træde i kraft fra årsskiftet.

Early Bird billetpriser* 2018:
Endagsbillet: 240 kr.
Weekendbillet: 415 kr.
Tribune tillæg: 160 kr. pr. dag.
* plus evt. gebyr

Billetter kan købes via billetlugen via link fra løbets hjemmeside http://www.chgp.dk/billetter-2018/.

Som en nyhed vil alle tribunepladser have mulighed for udsyn til opstillede storskærme, hvor weekendens løb kan følges fra kameraerne rundt omkring Bellahøj Park.

Hvis man ønsker en ekstra forkælelse, er det som tidligere muligt at købe et begrænset antal billetter til CHGP Grand Prix Club (GPC 2018), der igen har sine rammer i de smukke lokaler hos Restaurant Bellahøj. Foruden entré til CHGP, begynder dagen i GPC med en stor morgenbuffet og i middagspausen kan man nyde en smagfuld og veltilberedt frokostbuffet. Hen på eftermiddagen serveres der kaffe og kage, og der er vand, øl og vin ad libitum hele dagen igennem. Weekendens mange forskellige racerløb kan enten følges rundt på banen eller fra den eksklusive GPC VIP-tribune, hvorfra det også er muligt at følge løbene på egen storskærm, der er placeret lige over for siddetribunen i Grand Prix Club-området.

www.chgp.dk

Thomas Wulff


Læs mere om:
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 05/08/18 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP
  •