Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Det smitter åbenbart!

SportsCar
Championship 

07/11/17 

Forleden skrev vi her på Motorsporten.dk om Fernando Alonso´s planer om, at køre 24 timers løb på Daytona i starten af det nye år (2018), som optakt/ forberedelse til en ny karriere i Endurance-race efter Formel 1.
 

Modsat Fernando Alonso som er frisk på, at prøve andre løbsserier sideløbende med sin Formel 1-karriere, så ønsker de to seneste ”karriereskiftere” som har udtrykt interesse for Endurance-race: Den firdobbelte Formel 1 verdensmester Sebastian Vettel og Force India´s Sergio ”Chico” Perez ikke at skifte før de er færdige med Formel 1.

”Jeg mener, at det er en god oplevelse/ erfaring at få..!” udtaler Sergio Perez, hvis yngre bror Antonio Perez, deltog i 2016 udgaven af ”Rolex 24 hours of Daytona” i en Aston Martin V12 Vantage.

”Det ser ud til, at Fernando Alonso allerede nu, sideløbende med sin Formel 1-karriere og åbenbart med McLarens ”velsignelse”, har mod på at prøve kræfter med det hele: 24 timers løb, Indy.. måske som en forberedelse til ”24 heures du Mans”. Jeg anser det som en stor udfordring, en oplevelse, men Le Mans er vel nok et løb som de fleste racerkørere gerne vil deltage i. Fernando har jo givet udtryk for, at han gerne vil vinde motorsportens ”Grand Slam”: Indy 500, Monaco´s Grand Prix og Le Mans.” ( Indtil videre har kun en kører: Graham Hill vundet alle tre løb)

”Jeg var faktisk på Daytona i 2016 og så min brors race. Det er en fantastisk løbs-weekend og det er helt sikkert et løb jeg meget gerne senere vil deltage i, på et senere tidspunkt i min karriere!” slutter Sergio Perez.

Sebastian Vettel derimod vil gerne prøve, at ”leve op” til fortidens legender inden for race, som deltog i både Formel 1, sportsvogns-VM, Formel 2 etc. Ronnie Peterson f. eks. deltog i de tidlige 70´ere i F1 i March, Formel 2 i March, Sportsvogns-VM for Ferrari og BMW i standartvogns-race!

Sebastian Vettel indrømmer, at han ikke har ”fuldt styr på” hvilke klasser/ kategorier der deltager i IMSA´s mesterskab i USA: ”Jeg mener, at det mest er GT3 (!) og LMP2 (nogenlunde rigtigt..). Hvis man ser tilbage, måske 30-40 år, så deltog mange kørere i mange forskellige mesterskaber, det finder jeg ret ”cool”. Men som motorsport er nu, MEGET professionelt, er der ikke meget tid tilovers, som Formel 1-kører. Men vi er jo racerkørere og jeg synes det kunne være fedt, at deltage i flere mesterskaber i forskellige biler. Jeg husker svagt ”Procar”-serien hvor Formel 1-kørerne i Grand Prix-week-end´en kørte et løb i ens BMW M1´ere. Det synes jeg kunne være ret sejt med noget lignende. Inderst inde synes jeg det kunne være spændende at køre race hver weekend i forskellige biler/ mesterskaber… men… ”You know!” slutter Sebastian Vettel.

Them