Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Frederik Nymark fik ikke lov til selv at afgøre det

Supertourisme 
09/10/17 

Når man i over halvdelen af sæsonen har ført mesterskabet, så er det langt fra lækkert at blive sendt i botanikken i starten af første løb på finale weekenden. Det skete dog for Frederik Nymark.
 

Efter en fornuftig kvalifikation skulle han starte med helt fremme i første løb. Starten gik også fint. Frederik går langt ud i tredje sving for ikke at tage nogen chancer. Men to konkurrenter rammer hinanden og derefter ind i Frederik, så han bliver sendt ud på græsset.


(Foto: Motorsporten.dk)

Her tager det lidt tid at komme tilbage på banen og da det lykkes er Frederik Nymark nummer sytten. Efter at kæmpe sig frem i feltet og slutter som nummer 12. Dermed er Frederik Nymarks titelforsvar faktisk slut, det er kun teori der gør han kan vinde mesterskabet.

I andet løb er startplaceringen nummer tolv, og efter at have kæmpet hårdt i det tætte felt og og med en bremsefejl for enden af langsiden, slutter den unge Nymark som nummer otte.

Finaleløbet bliver også en hård kamp for Frederik, men i det tætte felt er kampen hård og da andre konkurrenter også vil frem i feltet bliver det til en beskeden plads uden for top fem.

Frederik Nymarks hårde kampe midt i feltet, betyder dog at han forsvarede sin andenplads i mesterskabet. I det tætte felt er en andenplads stadig en flot præstation. Frederik Nymark er dog stadig skuffet over han ikke selv kunne være med til at afgøre mesterskabet.

”Jeg er lidt frustreret over at jeg fik det skub i første løb. Det betød at jeg ikke selv kunne være med til at køre om mesterskabet” fortalte Frederik Nymark efter løbet.

På trods af en uheldig weekend vil Frederik Nymark gerne takke sit team for den kæmpe opbakning de har givet ham hele sæsonen. Han vil sammen med Nymark Racing også gerne takke sine sponsorer, venner og fans for deres hjælp og opbakning.

Selch

Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Padborg Park
  • 08/10/17 - Padborg Park - Supertourisme
  •