Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Hovsa, hvor kom han lige fra?

Legends Cup 
08/10/17 

Legends Car CupAllerede inden søndagens tre løb i OK MOBIL 1 LEGENDS CAR CUP på Padborg Park var det med nærmest garanti, at Jonas Svensson fra Rønde ville komme til at stå på sejrspodiets øverste trin som Legend-mester 2017. Sådan endte dagen også.
 

Det var heller ikke den store overraskelse, at Kasper Bruun fra Ribe sluttede på en flot 2. plads. Men alle havde ventet at se Michael S. Christensen fra Grindsted som 3’er i 2017-udgaven af den publikumsvenlige serie.

Men hovsa. Hvor kom han lige fra? Mathias Storbank var ganske vist med helt fremme i rampelyset i sæsonåbningen på Padborg Park, men siden holdt han stille med motorproblemer i både Aarhus og København.


(Foto: Brian Staal)

Tilbage på Padborg Park havde Mathias Storbank imidlertid en forrygende søndag, og da han også kørte først over målstregen i finaleløbet, mens Michael S. Christensen fra Grindsted skuffende måtte nøjes med en 8. plads, så var det lige, at Storbank sprang forbi Christensen og op på podiet som sæsonens nr. 3 med det mindst mulige forspring til netop Michael S. Christensen.


(Foto: Brian Staal)

Alligevel kan Grindsted-køreren se tilbage på en flot debut i Legend-klassen. Han vil ganske givet være med helt fremme i 2018-sæsonen.

Sammen med især Anders Elkjær, Kasper Bruun og Jonas Svensson har de været de dominerende i klassen i denne sæson.

Det samme har Henrik Vejen fra Tune i oldboys-klassen. Han sluttede med helt fremme som nr. 6 i finaleløbet og forsvarede dermed sit 2016-mesterskab foran Bjarne Rasmussen fra Skanderborg.

Hele feltet har leveret en flot sæson og har igen begejstret publikum.

Poul Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 08/10/17 - Padborg Park - Legends Cup
  •