Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

De sidste podiepladser skal på plads i Yokohama SuperCup

Yokohama
SuperCup 

28/09/17 
Yokohama

Allerede inden Yokohama SuperCups sidste afdeling afvikles til finaleløbet den 1. oktober på Jyllandsringen, så kan klassen udråbe årets mester Michael Vesthave Jr. Michael er så langt foran i mesterskabet, at han ikke kan nås af de nærmeste konkurrenter. På den baggrund har Michael besluttet, at han vil prøve noget nyt til finaleløbet, han vil nemlig prøve kræfter med Special Saloon Car. Der betyder jo så heldigvis, at Michael vil være tilstede på Jyllandsringen, så han kan blive behørigt fejret.
 

Det kan godt være, at der ikke er spænding om mesterskabet i Yokohama SuperCup, men der er stadig meget der mangler at blive afgjort. Lige nu ligger Niklas Voetmann på andenpladsen med 269 point, men han er tæt forfulgt af Allan Kristensen på tredjepladsen med 262 point. Med mulighed for at score 75 point i weekenden, så siger det sig selv, at 7 point er en spinkel føring. Det betyder også, at de to kørere ikke kan tillade sig at køre forsigtigt og tilbageholdende, nej de bliver nødt til at køre ræs helt til slutningen.


Niklas Voetmann (46) i Seat Leon og Allan Kristensen (8) i Seat Ibiza kæmper om sølvet i Yokohama SuperCup
(Foto: Keld Dohm)

Ikke så langt efter Niklas og Allan lurer Rene Povlsen på en fjerdeplads, men han er 19 point efter Allan, og det betyder, at der skal uheld til for Allan eller Niklas hvis han skal avancere. Som feltets eneste rookie må en fjerdeplads i mesterskabet vel også siges at være OK. Han skal dog passe godt på, for kun 9 point efter ham kommer en af feltet mest erfarne chauffører, nemlig Jakob Borum. Udover at Jakob vil jagte de 9 point for at fravriste Rene fjerdepladsen, så har Jakob også en føring i oldboys mesterskabet at forsvare, så han har bestemt også noget at køre for.


Rene Povlsen (41) i Seat Ibiza og Jakob Borum (5) i Honda Integra ligger tæt i kampen om fjerdepladsen
(Foto: Keld Dohm)

Yokohama SuperCup ser frem til en spændende finaleweekend med masser af godt ræs.

Yokohama SuperCup
www.supercup.dk

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 17/10/01 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: