Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Malthe Jakobsen stærkt kørende i England

Go Kart 
11/09/17 

Efter sidste weekends skuffelse over 2. pladsen i DSK, har Malthe i denne weekend deltaget som gæstekører i det Engelske SuperOne mesterskab i OK Junior.
 

Løbet blev kørt på PF International Kart Circuit, og brugt som optakt til VM der køres på samme bane om 2 uger. Malthe har lavet aftale med danske TK Racing der samarbejder med det store Svenske team Ward Racing som Malthe har været en del af denne weekend og er det igen til VM.

Malthes første kendskab til den krævende og udfordrende bane var fredag, hvor det blev til 4 træningspas. De 32 øvrige kører havde allerede haft 2-3 testdage inden, derfor var det ikke mindre overraskende, at Malthe lørdag kvalificerede sig til en stærk P2 i lørdagens tidtagning, og lørdag eftermiddag kørte to 8. pladser hjem i de to finaler der blev kørt i silende regn.

Søndag skulle der køres en ny afdeling med en kvalifikation der rakte til P7, og første finale kørte han sig frem til en flot P3, og dagens sidste finale sluttede på en stærk P4. Malthe har leveret resultater langt over teamets forventninger og slutte weekenden som bedste Ward kører, og har haft den bedst tænkelige optakt til VM, med en regnvåd bane lørdag og tørvejr søndag og bevist at han kan være med helt fremme blandt nogle af de bedste internationale top kører.

Malthe og hans personlige træner og mekaniker Benjamin Bailly har oparbejdet et fantastisk samarbejde der nu afspejler flotte resultater.

Det bliver spændende at rejse til VM med et Dansk mesterskab i ryggen og denne weekends flotte resultater.

Malthe og Benjamin lander i Danmark idag mandag, og allerede onsdag aften afholder vi sponsorarrangement hos Thy gokartudlejning, og her glæder Malthe sig til at fortælle om sæsonens mange oplevelser.

Med venlig hilsen
Jakobsen Motorsport