Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Marco Gersager har noget at køre efter

DM Rally 
08/09/17 

Efter de to første runder af årets danske mesterskaber i rally er Marco Gersager, Rødovre, indstillet på at køre linien ud for at konsolidere sin position og helst også forbedre den. Han har også noget at køre for.
I Dansk Idræts Forenings officielle Danmarksmesterskab - Dansk Super Rally - er han forud for årets tredje runde, Hankook Rally Slagelse, som starter i morgen fredag, på en samlet fjerdeplads sammen med Jeannette Kvick, Slagelse, men der er mere at køre for.
 

I Dansk Automobil Sports Unions DM-klasse 2 for Gruppe E-biler er han på andenpladsen i et tæt opgør med Gert Marboe og Michael Gammelgaard, Tølløse/Gørding, i Citroën DS3. Desuden har Gersager og Kvick i deres Opel Corsa OPC taget føringen i den særlige cup for denne vogntype. En turnering som støttes af Opel Danmark.


Marco Gersager og Jeannette Kvick har noget at køre for. Både i Dansk Super Rally, DM i Klasse 2 for Gruppe E-biler og i Opel Corsa OPC Cup.
(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)

Tæt opgør
- I opgøret om super rally-mesterskabet er vi før DM3 på en samlet fjerdeplads, kun to point efter Gert Marboe og Michael Gammelgaard, som vi også kører imod om DM i Klasse 2, og hvor det ligeledes er to point, som skiller os, fastslår Marco Gersager.

I Opel Corsa OPC Cup stiller det sig lidt anderledes eftersom Gersager og Kvick i denne klasse fører med tre point foran Michael Broberg og Frits G. Nielsen, Låsby/Fårvang, og har et forspring på 15 point til nummer tre i klassen.


(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)

Ny sponsor
- Ganske vist kan det i den sammenhæng ligne en ren afhentningsforretning for os, men selvom Broberg ikke er meldt til start, så bliver vi alligevel konfronteret med skarp konkurrence, da sidste års vinder af OPC Cup, Simon Vallentin, Gislinge, sammen med Ole Frederiksen, Skibby, stiller til start i den bil, som Broberg hidtil har kørt, forklarer Marco Gersager, som under klargøring og test af rallybilen til morgendagens DM3-start fik en ekstra sponsor, nemlig Sjøbeck Øl & Vand, som er leverandør til mindre caféer og bodegaer, og genbo til Marco Gersagers GM Autoteknik.

Naboen så Gersager med rallybilen og spurgte, hvad han var igang med, fik en forklaring, og resultatet blev et ekstra sponsorat. Sådan!

Fredag og lørdag står der mere på spil, men Gersager og Kvick er klar til et nyt opgør om afgørende point til de tre mesterskaber.


(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)

GM Motorsport

Morten Dam
Specialpressen


Læs mere om:
  • Marco Gersager
  • Slagelse
  • 17/09/09 - Slagelse - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: