Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

Nightrace - og de succesrige debutanter

Supertourisme 
07/09/17 

For nogen af debutanter i Legends Cup og DST var Padborg Park Nightrace simpelthen en succes. I begge klasser blev der kørt herrerace som publikum nød på alle måder. Der var - og er - vigtige points på spil nu hvor sæsonen nærmer sig sin slutning.
 

Starter vi med de små Legends, så har vi her Michael Christensen, 32 år ung og som er dobbelt Renault Clio mester. Han har ikke kørt race de sidste 6 år, men høstede alligevel én 3, 2 og én 1. plads. og fik ekstra points til sin samlede tredjeplads i stillingen. Også Kasper Bruun og hans unge talentfulde teamkollega Frederik Schrøder, der er ved at komme godt efter det, efter en noget problemfyldt sæsonstart. Frederik kørte sig til placeringerne 5, 4 og 3. For Frederik betyder det at han avancerede fra en samlet placering som nummer 9 til nu nummer 6.


(Foto: Friesenbiker.de)

Så kommer vi til Supertourisme hvor den kun 17 årige fynbo, Casper Røes Andersen, fik sin debut i Supertourisme. Han har kørt Formel 4 i Frankrig efter at have kørt gokart i verdensmesterskabet. Han tog hjem fra det sønderjyske med en flot indsats bag sig. I første løb blev han nummer 9. I andet løb måtte han parkere bilen med en brækket trækaksel, og i tredje løb kørte han sig flot frem til en placering som nummer 11.

Også Tommy Laugesen klarede sig nogenlunde flot i AM mesterskabet. Han blev dog i første løb påkørt og mistede styringen i bilen. I andet løb kom han i mål som nummer 10 og i tredje løb blev det til en placering som nummer 9. Faktisk mistede han trods uheldet kun 1 point af sit forspring i AM mesterskabet og fører flot med 40 points. Og det i sit første år i serien.

Kenneth Jensen var lidt utilfreds løbene grundet nogen tekniske problemer, men med 3 top 10 placeringer er det vel ikke så dårligt alligevel. Med placeringer som nummer 4, 9 og 7 manifesterede han sin 6 plads sammenlagt i PRO klassen, og fik endda kappet lidt af afstanden op til Kevin Rossel.

Den store overraskelse i denne weekend, var vel endnu regerende mester i Legend klassen, Kevin Verner, som nu kører i Supertourisme. Han tog det stille og roligt i træningen, men overraskede i kvalifikationen og tog pole position. Men modstanden er hård og selvom han prøvede alt, så blev det dog kun til en sjetteplads i første løb. Lige hvad det var i kaffen ved jeg ikke, men i andet løb kørte han sin første sejr hjem i PRO klassen efter en hård, men fair fight med Frederik Nymark. I tredje løb blev det 'kun' til en placering som nummer 4, men er sammenlagt nummer 3. Det kan man vist roligt kalde en kanon racerweekend.

Alt i alt er der kun 6 løb tilbage, men med lille forskel i pointene og dermed med ekstra stors spænding om udfaldet.

Carsten Gerlach
Friesenbiker.de


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 17/09/02 - Padborg Park - Supertourisme
  •