Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Super Kart

Dansk Super Kart-mestrene skal findes i Roskilde

Dansk Super Kart 
30/08/17 

2017-vinderne af Dansk Super Kart, DSK, skal denne weekend den 2.-3. september findes på Roskilde Racing Center.
I løbet af weekenden skal mere end 70 kørere ud i en række pointgivende løb, der alle tæller til det samlede mesterskab 2017.
Kørerne er fordelt på de fem klasser i DSK, Cadett Mini, Cadett Junior, OK Junior, OK og KZ2.
 

I ingen af klasserne er mesterskabstitlerne endnu afgjort, og der er masser af point at køre om – også om de podiegivende placeringer.

I klassen for de mindste (foto) er det brødrene Scheel, der ligger i front med Christian i spidsen med 296 point foran Mads med 287. Tæt derefter følger August Therbo med 284 point og Benjamin Toft og danmarksmesteren Andreas Saugmann Güllich, begge med 269.


Starten går i Cadett Mini på Roskilde Racing Center til sjællandsmesterskaberne tidligere i år
(Foto: Khanh Phi Thai)

I klassen lige over, Cadett Junior, er Noah Degnbol i spidsen med et solidt polster. 299 point har han foran Magnus Germansen Daae, der har samlet 259 i de foregående tre afdelinger. Valdemar Aggerholm Kasting har 255 mens den nykårede danmarksmester Mickey Magnussen er på sjettepladsen.

I OK Junior har danmarksmesteren Malthe Jakobsen også udbygget et lille polster med 311 point mod 287 til Benjamin Frislund på andenpladsen. Bastian Buus følger lige efter med 284.

I OK-klassen fører den tidligere vinder Alexander Müller med 292 foran Rasmus Bradal og Lasse Karlshøj, begge med 282. Andreas Falch har også en chance i den klasse med 261 point.

I klassen med gearkarts, KZ2, er det Lasse Poulsen, der har det bedste udgangspunkt med 297 point foran Michael Bo Andersen med 289 og DM-vinder Michael Engstrøm Christensen.

Der køres træning fredag den 1. september samt lørdag den 2. september. Kvalifikation begynder efter planen klokken 13.00 for alle klasserne, mens kvalifikationsheats køres fra klokken 14.30. Søndag køres der kvalifikationsheats fra 9.45, mens præfinaler går i gang fra klokken 13.00.

Løbene kan følges live på nettet på zibrasport.dk og via livetiming på dansksuperkart.dk.

Ved arrangementet er der - ud over karts på banen - også Vesti Motorsport, et Formel 4-team, der udstiller deres racere.