Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

GP Danmark med god pointhøst

Yokohama
SuperCup 

24/08/17 
Yokohama

Det blev en weekend som meget tiltrængt bød på medgang for Niklas Voetmann i Yokohama Super Cup.
Til lørdagens tidtagning var de mærkværdige vejrforhold, som skulle vise sig at fortsætte weekenden ud, allerede begyndt.
 

Bilen understyrede, men det blev dog til P2 som startplacering til første heat, med kun tre tiendedele op til pole-position.

Umiddelbart kort før start til første heat var der stadig stor tvivl om hvad der var det rigtige dækvalg, valget faldt på slicks - og dette skulle vise sig at være det helt rigtige valg, da banen stort set var tørret op. Da flere konkurrenter havde satset på regnvejrsdæk kunne Niklas Voetmann køre en sikker sejr i hus.


(Foto: Weber-Wellendorf Automotive Photo)

Til heat to, som kørtes søndag, havde de drilske vejrforhold igen sin indvirkning, og derfor kom Seatén ud med regnvejrsdæk på en opsætning som var lavet til tørvejr.

Denne gang var det fra en startplacering otte der skulle tages placeringer, idet man vender feltet efter de otte bedst placerede fra det forrige heat. Det lykkedes tilfredsstillende, og det blev igen til en podieplads, denne gang som toér.

Tredje og sidste heat blev ikke til den helt store succes, da der var gamblet lidt med opsætningen – desværre viste det sig ikke at være til fordel, og teamet kunne runde weekenden af på en femteplads:


(Foto: Steffen Madsen)

”Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med tredje heat, det er klart. Men samlet set var det en god weekend, med gode point på kontoen” Siger Niklas Voetmann, som glæder sig over en løbsweekend uden teknisk defekt og punkteringer ”Det var et løft vi havde brug for - og fedt at det så også kom til sæsonens største løb”

Næste gang Yokohama Super Cup skal køre er på Ring Djursland weekenden 16.-17. september.

Madbull Racing


Læs mere om:
  • Niklas Voetmann
  • Jyllandsringen
  • 17/08/20 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: