Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

ACD ProRacing viste sig fra sin bedste side

Yokohama
SuperCup 

23/08/17 
Yokohama

Jakob Borum og ACD ProRacing har aldrig lagt skjul på, at det er ambitionen at ligge i toppen af Yokohama SuperCup feltet. Det er dog en ambition, der har haft det lidt hårdt i sæsonen 2017, ikke mindst på grund af diverse tekniske problemer.
 

Det er derfor også ganske glædeligt at kunne berette, at der i den forgangne weekend til Grand Prix Danmark absolut ingen tekniske problemer var. Dermed var der heller ingen undskyldning for ikke at køre med i front af feltet, og det gjorde Jakob.

Tidtagningen kunne have været bedre, men banen drillede lidt. Det var simpelthen som om der ikke var grip nok i fordækkene. Det var dog noget som flere af kørerne bemærkede, så selvom det kun blev til en startplacering som nummer seks, så blev der kun justeret ganske lidt på bilen. Dette skulle vise sig at give pote. Vejret var det man kalder ustadigt, og der var i lang tid tvivl om dækvalget til heat 1, men Jakob valgte rigtigt og kørte ud på slicks. I starten af heatet stak Niklas Voetmann af, og lagde afstand til resten af feltet. Jakob fik en fin start, og kom hurtigt op på en tredjeplads. Her pressede han hårdt på for at komme forbi Mikael Kildevæld, og på niende omgang lykkedes det. Nu var der kun Niklas Voetmann foran, men med 12 sekunder op var det en håbløs opgave at indhente ham. En P2, sammenholdt med, at Jakob satte hurtigste omgangstid, var dermed det absolut bedste der kunne opnås i det heat.

Til heat 2 skulle Jakob dermed starte P7, og med masser af vand på banen, så blev Jakob lidt udfordret. Der er ny undervogn på bilen, og man har ikke helt nok erfaring med at sætte den op til regnvejr, og når man så sammenholder det med, at regnvejrsdækkene var fire år gamle, så var det nærmest umulige betingelser for Jakob for at kunne komme frem i feltet. Jakob avancerede dog en enkelt plads, da en forankørende spandt rundt, og dermed blev heatet kørt hjem på en P6.


Jakob ramte ikke det rigtige setup til weekenden regnvejrsheat, men det lykkedes dog at køre en P6 hjem.
(Foto: Keld Dohm)

Fordelen ved denne lidt sekundære placering var, at Jakob dermed skulle starte fra P3 i heat 3. Jakob laver mildt sagt en kanonstart, og allerede i første sving er han forrest, og herfra er der ingen der kan røre ham. Han kører nærmest et sololøb ude i front, og med stabile omgangstider ender Jakob med at vinde med en margin på hele 9 sekunder ned til nummer to, Mikael Kildevæld. Samlet set betød dette, at Jakob kan sætte 62 point ind på kontoen, kun overgået af Niklas Voetmann, der scorede 63 point. Ulempen ved denne præstation er, at Jakob til næste afdeling skal køre med hele 40 kg succesballast.


Jakob Borum tager sæsonen anden heatsejr i heat 3
(Foto: Keld Dohm)

En ting er succesen på banen, noget andet er det arrangement der blev holdt for sponsorerne i teltet. Her blev der i samarbejde med ACD (Aarhus Container Depot) gjort lidt ekstra ud af det til Grand Prixet, og det bestod i at der blev serveret helstegt pattegris om lørdagen, og om søndagen havde teamet besøg af en pølsevogn, hvor gæsterne kunne fornøje sig med alle de pølser de kunne spise. Der er dog ingen tvivl om, at succesen på banen smitter af på stemningen i paddocken, og stemningen var rigtig god i teltet.


Lørdag eftermiddag var teltet fyldt op med glade gæster, der nød godt af helstegt pattegris.
(Foto: Keld Dohm)

Lige nu ligger Jakob på en femteplads i mesterskabet, og det er ikke umuligt at nå op i top 3, det kræver dels, at Jakob og Honda Integraen fortsætter med at præstere på højt niveau, og så skal der også lidt held til. Næste løb bliver den 16. – 17. september på Ring Djursland, som altid har være Jakobs favorit bane. Hvis teknikken holder, så skulle der være gode chancer for endnu et par topplaceringer.

ACD ProRacing
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Jyllandsringen
  • 17/08/20 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: