Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

DM guld for 4. år i træk til Børge Holm og Jørn Mørup

Bilorientering 
21/08/17 

De forsvarende Danmarksmestre fra Thisted og Struer er sikre på guld selv om der stadig mangler en afdeling
Årets femte og næstsidste afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering blev lørdag kørt i et område vest for Horsens og med Aarhus Automobil Sport som arrangør.
 

Inden løbet ved Horsens havde Børge Holm fra Thy Motor Sport, Thisted og kortlæser Jørn Mørup fra Struer & Omegns Motor Sport sikret sig et favorabelt udgangspunkt ved at vinde tre DM afdelinger i træk. Selv om Thisted / Struer mandskabet ikke kunne tage sin 4 sejr i træk, men måtte "nøjes" med en 3. plads i lørdagens DM afdeling betyder det ikke noget for den samlede stilling. De tre første pladser og nu to tredje pladser gør det umuligt for konkurrenterne at indhente dem.


(Foto: Bjarne Andersen)

Selv om guldmedaljerne først bliver udleveret når sidste afdeling afvikles på Sydsjælland i slutningen af september, så ligger det helt fast, at Holm og Mørup kan kalde sig for Danske Mestre for 4. år i træk og for 6. gang i alt.

Løbet lørdag blev lidt overraskende vundet af Randers brødrene; Poul og Egon Brøndum. Brøndum brødrene, der blev nr. 8 i sidste års DM vandt foran sidste års DM sølv vindere, det sjællandske mandskab, Bjarne Hansen og Jan Johansen fra Frederikssund.

Selv om guldet er fordelt inden sidste afdeling bliver der en tæt kamp om de øvrige 2 sæt medaljer. En af bejlerne til sølv og bronze er Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen, der indtager en samlet 4. plads, men kun 1 point fra både sølv og bronze.

Resultatet af 5. afd:
Nr. 1 Poul Brøndum – Egon Brøndum, Randers - 42 Strafpoint
Nr. 2 Bjarne Hansen – Jan Johansen, Frederikssund - 50 Strafpoint
Nr. 3 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer - 99 Strafpoint
Nr. 4 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer - 134 Strafpoint

Stillingen efter fem afdelinger:
Nr. 1 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 197 point
Nr. 2 Bjarne Hansen – Jan Johansen, Frederikssund 188 point
Nr. 3 Bjarne Anderssen – Bernd Thrysøe, Aarhus 188 point
Nr. 4 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 187 point

Struer & Omegns Motor Sport

Jørn Mørup