Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Racing for Denmark

Diverse 
19/08/17 

Dansk bilsport er inde i en fantastisk periode, hvor vore kørere opnår det ene store resultat efter det andet internationalt. Senest er Danmark atter repræsenteret i Formel 1.
Denne udvikling skal fastholdes, og nye talenter hjælpes på vej. Derfor danner Dansk Automobil Sports Union (DASU) nu et netværk til formålet. Dette netværk hedder ”Racing for Denmark”
 

Medlemskab af netværksgruppen Racing for Denmark tilbydes alle der støtter et udvalgt talent eller talentgruppe blandt DASUs indplacerede Team Danmark Eliteatleter.

”Dansk bilsport producerer det ene store talent efter det andet”, udtaler DASUs sportschef og talentansvarlig, Bo Baltzer Nielsen. ”DASU støtter, i tæt samarbejde med Team Danmark, disse unge talenter mest mulig, og med Racing for Denmark er målet at kunne yde de bedste af disse større finansiel støtte i de meget vigtige år hvor talenterne skifter fra karting til junior formelklasser.
Alle ved at bilsport er verdens dyreste sportsgren, og de aktive skal i stort omfang selv betale deres opstigen gennem rækkerne. Derfor er denne støtte essentiel”.

Blandt de oplagte navne til at modtage støtte fra Racing for Denmark nævner sportschefen kørere som Christian Lundgaard, Nicklas Nielsen og Frederik Vesti, men også andre unge kørere banker på.

Der har allerede vist sig god interesse for initiativet, og de indsamlede penge i 2017 går i første omgang til at understøtte de testkørsler i efteråret der sædvanligvis går forud for egentlige kontrakter i 2018.

Medlemmer af Racing for Denmark inviteres til netværksmøder arrangeret af DASU. Første møde afvikles som et eksklusivt besøg på Red Bulls Formel 1 fabrik i september, arrangeret i samarbejde med Rapido Travel. Rejsearrangøren støtter sammen med Dansk Metal talentudviklingsarbejdet.

Målet er at finde den næste danske racerstjerne; køreren med ”x-faktor”

For nærmere info, kontakt Bo Baltzer Nielsen på bbn@dasu.dk , mobil 2826 3701