Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Yokohama SuperCup med højt sportsligt niveau

Yokohama
SuperCup 

17/08/17 
Yokohama

Yokohama SuperCup har i år et meget lige og sportsligt interessant felt. Til Grand Prix Danmark den 18. til 20. august kan man således forvente at se tæt ræs hele vejen ned igennem feltet. Selv den mindste fejl betyder, at man ryger nogle pladser tilbage, og mister vitale point. Samtidig kan man forvente at se meget fair, men stadig meget tæt ræs, og det skyldes den store respekt alle i feltet har for hinanden.
 

Årets mest uheldige i klassen må nok siges at være Niklas Voetmann, der gang på gang har vist sig særdeles konkurrencedygtig, men så alligevel er havnet langt nede i pointene, simpelthen pga af tekniske problemer. Teamet melder dog ud, at de mener problemerne er løst, så mon ikke vi får Niklas at se oppe i front.

En anden deltager man skal holde øje med er Jacob Sevel Andersen i VW Polo. Han er godt nok nede på en 8. plads i mesterskabet, men det skyldes primært, at han ikke har deltaget i de to sidste afdelinger. Til åbningsløbet på netop Jyllandsringen var han blandt de absolut hurtigste, og det har han garanteret tænkt sig at følge op på.

Niklas Voetmanns Seat er ikke den eneste Seat, der har haft tekniske problemer. Også Mikael Kildevæld i Seat Leon har sloges med diverse udfordringer, bl.a. med en restriktor der faldt af, og senere en turbo der blev ”træt”. Der er nu ny turbo på, og så bliver det spændende om Mikael kan udfordre de førende i klassen.


Jacob Sevel Andersen og Mikael Kildevæld ligger ikke i toppen i mesterskabet, men alligevel spås de gode chancer på Jyllandsringen
(Foto: Keld Dohm)

Udover de allerede nævnte deltagere, så er der ingen tvivl om, at mindst en 5-6 stykker mere har potentialet til at komme øverst på podiet. Det er altså 8-10 biler ud af de 14 tilmeldte, der har reelle chancer for at komme øverst på podiet, og det er netop denne store bredde i klassen, der gør den så sportslig interessant at følge.

Yokohama SuperCup feltet er ikke det eneste fede felt, der er på programmet til weekenden. Ikke mindst DTC og Special Saloon Car er absolut seværdige klasser at følge. Vejrudsigten er stadig usikker for weekenden, der er både chance for at få brug for shorts og paraply, men det afholder ikke en rigtig racerfan fra at komme ud på Jyllandsringen. Vi håber at se mange fans derude.

Yokohama SuperCup, www.supercup.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 17/08/20 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: