Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

Stor Rally Cross-satsning på Nysum Banen

Rallycross 
16/08/17 

Sprog-jonglører bliver kraftigt udfordret, når Motorsport Nordjylland (MNJ) lørdag d. 19. august blænder op for Rally Cross Denmark 2017 på Nysum Banen. På startlisten kommer er der kørere fra: Norge, Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland og Litauen – samt Danmark.
 

- MNJ har investeret i nogle dansk/engelske ordbøger og parlører, konstaterer banekoordinator Kaj Storgaard. - Men heldigvis er det jo også nemt at anvende oversættelses-app’s på Internettet til at gøre sig forståelig. Ellers kommer man jo også langt med flyverjysk! MNJ har desuden investeret i en spritny modtagermast til Internettet, idet pitområdet vil vrimle med computere og mobiltelefoner.


Der vil blive fightet til sidste græsstrå på Nysum Banen i RallyX Nordic
(Foto: Tony Welam / STCC)

- Arrangementet er desuden premiere for det nordiske mesterskab: RallyX Nordic på dansk asfalt, grus og kridt, supplerer JAS’ formand Finn Knudsen. – Her har både Norge og Sverige virkelig gjort et stort tigerspring, hvad angår Rally Cross med firehjulstræk. Her har de danske kørere virkelig fået noget og tænke over, men samtidig ser vi frem, at Danmark bliver repræsenteret i 4WD-kategorien på nordisk plan.

Rally Cross Denmark 2017 er samtidig en lille eksamen for MNJ’s ildsjæle, som hele tiden forbedrer konkurrence-faciliteterne på Nysum Banen.


Allerede i sit rookie-år scorer den norske/svenske gut: Oliver Solberg imponerende resultater i RallyX Nordic
(Foto: Tony Welam / STCC)

- Med et velafviklet RallyX Nordic-arrangement har vi mulighed for at præsentere det skrappe startfelt også i 2018, 2019 og 2020, fortsætter Kaj Storgaard. - Der er ingen tvivl om, at finnerne også vil sætte deres dækaftryk på løbsserien til næste år, når der kommer en mesterskabs-afdeling i Finland. 16 RallyX Super Cars fra Norge og Sverige forventes kommer til start lørdag d. 19. august som toppen af en imponerede startliste, som ikke før er set i Danmark.

- RallyX Super Car-konceptet er en videreudvikling af de firehjulstrukne turbo-rallybiler i World Rally Championship (WRC), konstaterer Finn Knudsen. - Enhver WRC-bil med respekt for sig yder 300 HK/550 Nm under motorhjelmen, men en Super Car har omtrent det dobbelte til rådighed (600 HK/900 Nm). Inden for 2 sekunder er hastigheden oppe over 100 km/t!


RX2-raceren er næsten lige så hurtig som RallyX Super Car.
(Foto: Micke Fransson / STCC)

- Med ”sugemotorer” og 4WD går det også stærkt, forklarer løbsleder Carsten Storgaard. - I Rally Cross Denmark 2017 kan vi præsentere endnu en nyhed med RX2-klassen med omkring 10 RC-teams. Her er gennemsnitshastigheden kun en brøkdel langsommere. Det bliver derfor en god og kraftfuld mellemstation for de ambitiøse RC-chauffører, som opgraderer fra tohjulstræk, men ikke helt har sponsorbudget til RallyX Super Car.

Rally Cross Denmark 2017 er desuden finale i det nordeuropæiske mesterskab for 3 tohjulstrukne klasser: NEZ OPEN, NEZ 2000 og NEZ SUPER 1600.


Men en frisk etter er Jakob Pedersen klar til udfordringerne i NEZ OPEN
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

- I alle tre klasser har MNJ-kørere gode chancer for at score sejren, vurderer Carsten Storgaard. – I NEZ OPEN for de tunede RC-racere over 2 liters-motorvolumen har MNJ’eren Jakob Pedersen i Audi Coupé GT en frisk DM-sejr med i bagagerummet fra et svært motorløb på Ørnedalsbanen. Desuden får klubkammeraten Erling V. Krog come back i sin Opel Manta. I NEZ 2000 satser Allan Jørgensen (Opel Corsa) også på at gentage sin flotte etter fra motorbanen ved Sæby.


Allan Jørgensen fightede sig en fornem sejr på Ørnedalsbanen på et meget glat underlag
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

- Jeg havde oprindelig planlagt en start i RallyX Super Car, oplyser EM-stjernen Ulrik Linnemann. - En vigtig sponsor svipsede desværre, men til gengæld giver jeg fuld power i NEZ SUPER 1600. Jeg glæder mig desuden til mit VIP-event, hvor deltagerne bl.a. hilser på den tredobbelte verdensmester: Petter Solberg fra Norge.


Ulrik Linnemann er favorit i NEZ SUPER 1600
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Publikum får også god mulighed for et glimt af verdensmesteren. Nordmanden kommer til Nysum Banen for hepning af sin talentfulde søn: Oliver, som ligger på en foreløbig andenplads i RallyX Super Car inden efterårsslutspurten i det nordiske mesterskab.

Motorsport Nordjylland

Åge Keseler Kirketerp

Læs mere om:
  • Nysum
  •