På bare 14 dage er det lykkes Malthe Jakobsen at finde budgettet på 70.000 kr. til at komme
til VM i England.
“ Jeg er utrolig glad og stolt over at kunne fortælle, jeg er kommet i mål med mit budget.
Thy-Mors Energi ringede mandag til mig og ønskede mig tillykke med DM titlen. Derefter
spurgte de ind til, hvor langt jeg nu var fra at nå mit VM budget ”.
Lars Peter Christiansen, direktør i Thy-Mors Energi og Malthe Jakobsen
Efter en kort snak, var meldingen fra direktør Lars Peter Christiansen klar. Thy-Mors Energi
ville hjælpe Malthe det sidste stykke til VM 2017 med et sponsorat på 15.000 kr.
“ I de sidste par år har vi arbejdet med et helt nyt sponsorkoncept henvendt til unge lokale
talenter, som vi går ind og støtter. Arbejdet med de her sponsorater er vi virkelig stolte af,
fordi de betyder meget for de unge. I foråret blev vi sponsor for Malthe, og med det flotte
resultat i weekenden fortjener han helt sikkert også at få chancen ved VM. Derfor har vi valgt
at give Malthe et ekstra bidrag, der kan være med til sikre hans deltagelse ”, fortæller Lars
Peter Christiansen, direktør i Thy-Mors Energi.
Tirsdag mødtes Malthe og Lars Peter hos Thy-Mors Energi for at offentliggøre aftalen, og
Lars Peter fik mulighed for at ønske Malthe officielt tillykke med DM titlen, samt et knæk og
bræk mod VM i september.
Flere sponsorer har meldt sig klar udover Thy-Mors Energi. Thisted Forsikring,
Tømmergården, Team Danmark, DASU, Akea, Sunds Auto, TVR-Holding, JL Biler, Thy
Motorsport, Thy Tech, Møllegårdens Camping og Lindholm Biler, samt en del private med
donationer gennem en Facebook indsamling.
De ekstra sponsorkroner vil således give Malthe mulighed for optimal forberedelse op til VM,
da han nu kan deltage i det engelske Super One mesterskab, 14 dage inden VM afvikles på
samme bane.
“ Jeg er så taknemmelig for alt den opbakning jeg har fået. Det er mange bække små, som
har gjort det hele muligt, så alle har kæmpe andel i at det nu er lykkes ” udtaler Malthe
Jakobsen.
Jakobsen Motorsport
|