Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Fodboldmand tilføjer nye hestekræfter til Morten Dons

Le Mans 
15/08/17 

Le MansI sin jagt på en plads ved 24 timers-løbet på Le Mans i 2018 har Morten Dons igen investeret i teamet bag sig. Jacob Vigtoft, tidligere administrativ leder i Holstebro Boldklub, er startet som kommerciel direktør i Morten Dons Racing ApS pr. 1. august i år.
 

Ansættelsen sker med hensigt om at styrke forretningen bag Morten Dons, så der er større økonomisk råderum til at foretage de bedste investeringer i karrieren i de kommende år. Alene i 2018 forventes det at der skal indbetales et “pænt” millionbeløb for at sikre en plads på Le Mans.


Jacob Vigtoft og Morten Dons
(Foto: Morten Dons Racing)

- Jeg har selv arbejdet med at finde sponsorer og samarbejdspartnere siden jeg var 14 år, men det kræver en helt anden tilgang og erfaring når det er de store sponsorater der skal tegnes. Jeg har fulgt Jacobs arbejde i HB, og da han for nylig blev ledig på markedet, lå det lige til højrebenet at tage kontakt til ham, fortæller Morten Dons, som glæder sig til at få en stærk medkører på holdet:

- Man skal kende sine begrænsninger, og jeg ved at Jacob er markant stærkere end jeg bag skrivebordet, så jeg er sikker på at han vil styrke hele forretningen og teamet omkring mig. Jeg er glad og stolt over at Jacob også kunne se store muligheder i mit projekt, så jeg glæder mig til at se hvad vi kan udrette sammen.

Jacob Vigtoft har ikke tidligere prøvet kræfter med motorsportens verden, men det professionelle niveau og ambitionerne om at kæmpe blandt verdens bedste racerkørere var med til at få den tidligere boldmand trukket med på racerbanen:

- HB (Holstebro Boldklub, red.) vil altid have en stor plads i mit hjerte. Men der er ingen tvivl om, at hele det set-up og det ambitionsniveau, som præger Morten Dons Racing er utroligt stærkt. Det enorme drive og de mange flotte resultater, der er skabt, samt viljen til at blande sig med verdens bedste, tiltaler mig, fortæller Jacob Vigtoft.

- Morten Dons har et kæmpe potentiale og gode muligheder for også fremover at blive en af de mest lovende danske racerkørere, der allerede næste år kan rykke op og køre 24 timers-løbet på Le Mans. Jeg ser utroligt meget frem til at samarbejde med den stab af folk der arbejder med Morten, og ikke mindst de mange sponsorer, der medvirker til at realisere målet om Le Mans.

Morten Dons Racing