Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Michael Christensen med i dobbelt podie-triumf for Porsche på Nürburgring

FIA WEC 
17/07/17 

World Endurance ChampionshipSluttede VM-løb på en tredjeplads
Michael Christensen og holdkammeraten Kévin Estre fik sammen med deres team Porsche GT Team et succesfuldt VM-løb på hjemmebane, da de søndag aften dansk tid kunne gå på podiet og modtage pokaler for en flot tredjeplads i GTE Pro klassen ved 6-timers løbet på den tyske Formel 1 bane Nürbürgring. Søsterbilen #91 sluttede på andenpladsen og fuldendte Porsche-glæden.
 

Mørke skyer hang ellers faretruende over Grand Prix banen, da det samlede felt på 29 biler tog hul på fjerde afdeling i VM-kalenderen. Men det ofte omskiftelige vejr i Eifel bjergene, der omkranser området, forblev passivt og fik inden indflydelsen på løbets senere resultats-liste.


(Foto: Porsche Media)

Det var Michael Christensen som startede i bilen, efter at den dansk/franske duo i lørdagens tidskvalifikation havde sikret Porsche sin første pole position siden 2013. Danskeren fik dog ikke den optimale start på racet, da en mindre bremsefejl i første sving resulterede i at tre konkurrenter kom forbi. I den første runde med pitstop udførte Porsche-mandskabet igen et fejlfrit stykke arbejde, hvilket sendte Kévin Estre tilbage på banen i front med søsterbilen på tredjepladsen. Som følge af to forskellige løbsstrategier byttede de to Porsche 911 RSR racerbiler position flere gange i løbet, men med godt 2,5 time tilbage måtte de se en konkurrerende Ferrari tage føringen i klassen. Derfra og frem til målflaget konsoliderede Porsche sine positioner som nummer to og tre, og sikrede Porsche tiltrængt succes i GTE sammenhæng.

”Det var en god dag for teamet og for Porsche. Selvfølgelig vil du altid gerne vinde, specielt her på Nürburgring, som er en slags hjemmebane for både teamet og Porsche, men desværre var det ikke muligt for os i dag,” forklarede Michael Christensen umiddelbart efter løbet, hvor holdbarheden på bilens dæk blev afgørende.


(Foto: Porsche Media)

”Vores 911 RSR kørte helt perfekt på nye dæk, men over et dobbelt stint, som vi skal køre på de begrænset antal dæk, der er til rådighed hver løbsweekend, var vi ikke de hurtigste. Det var derimod én af de to Ferrari’er, der i løbets afsluttende timer fik kæmpet sig i front,” lød det videre fra danskeren.

Næste gang Michael Christensen trækker i køredragten er i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix den 5.-6. august i København. Her skal han køre en klassisk Porsche 911 fra 1965 i Royal Pro/Am løbet samt i den helt nye Porsche 991 GT3.2 i Race for Riget, hvor alle indkørte midler ubeskåret doneres til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.

www.michaelkchristensen.com
Thomas Wulff


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Nürburgring
  • 17/07/16 - Nürburgring - FIA WEC - FIA VM
  •