Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

F4 NEZ

Christian Lundgaard skal forsvare sig i Moskva

F4 NEZ 
14/07/17 

- med kort update fra de første træninger..
Christian Lundgaard og resten af kørerene i SMP Formula 4 NEZ mesterskabet tager i dag fat på anden halvdel af sæsonen, når femte afdeling afvikles på Moscow Raceway i Rusland. Med 5 sejre fra sæsonens første ialt 12 løb, fører Christian Lundgaard mesterskabet for sit hollandske team MP Motorsport med 160 point, 8 point foran Xavier Lloveras der har 152 point. På tredjepladsen følger Alexander Smolyar med 128 point.
 


(Foto: SMP F4 NEZ)

Ved sidste afdeling i Estland var Christian Lundgaard på vej mod et hattrick med tre sejre, men et startuheld satte en stopper for den flotte weekend. Det betød også at den danske Renault Sport Academy kører fik reduceret sin føring i mesterskabet, men det skal der ændres på i Moskva. "Den her weekend skal alt spille max" fortæller Christian fra Rusland.

"Nu er mesterskabet igen tæt, så der er ikke plads til fejl. Jeg har hele tiden sagt, at det vigtigste er, at jeg lærer konstant og det føler jeg, at jeg gør. Der har været mange forskellige udfordringer i år, men jeg lærer af dem og bliver bedre og bedre. Moscow Raceway er en svær bane, så man skal være 100% klar fra start og igen er kvalifikationen vigtig".

Første løb (25 min.. + 1 omgang) køres allerede i dag, fredag kl. 16.35. Kvalifikationen der afgører starten til dette løb og til løb to, afvikles kl. 14.20.
Lørdag køres anden kvalifikation, der giver startplaceringerne til løb tre, kl. 10.00. Løb to (18 min. + 1 omgang) køres kl. 12.30 og løb tre (25 min.. + 1 omgang) kl. 16.05. Alle tider er dansk tid. Alle løb livestreames via seriens Facebook side "SMP F4 Championship".

UPDATE: Christian Lundgaard har i øvrigt været hurtigste kører i de to første træninger. I anden træning, der blev afviklet i regnvejr, var han mere end et sekund hurtigere end næsthurtigste kører.

Lundgaard Racing

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Moscow Raceway
  • 15/07/17 - Moscow Raceway - F4 NEZ
  •