Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
12/07/17 

Den kommende weekend er Formel 1 og Kevin Magnussen gæster på engelske Silverstone, mens WEC med David Heinemeier Hansson, Marco Sørensen, Nicki Thiim og Michael Christensen besøger Nürburgring i Tyskland. I Rusland er Christian Lundgaard igen til start i Formula 4. Og lidt tættere på er en række danske kartkørere på Åsum Ring i Sverige.
 

Det sker i weekenden:

Magnussen og F1 i British Grand Prix
Kun en uge efter Østrigs Grand Prix er F1-feltet i aktion igen. Det sker på traditionsbanen Silverstone i England. Kevin Magnussen har inden løbet scoret 11 points for Haas F1.
Se www.formula1.com

I Porsche Super Cup stiller Mikkel O. Pedersen til start.

WEC-danskerne i 6 Hours of Nurburgring
En måned efter Le Mans er feltet i World Endurance Championship (WEC) klar til fjerde runde af mesterskabet. Det sker på Nürburgring i Tyskland, hvor fire danskere er til start. I LMP2 er det David Heinemeier Hansson, mens Marco Sørensen, Nicki Thiim og Michael Christensen er klar i GTE Pro.

Lundgaard skal forsvare NEZ-føring
På Moscow Raceway i Rusland er Christian Lundgaard til start i NEZ Formula 4 Championship. Danskeren fører samlet inden runden.

Danske kartkørere i aktion i Sverige
Åsum Ring lægger asfalt til NEZ for OK; OK Junior og KZ2. Der afvikles også svensk mesterskab. Begge er med med dansk deltagelse af flere kørere.
Livestream her og livetiming her.


Frederik Vesti

Siden sidst:

Flot sejr til Vesti
15-årige Frederik Vesti fra Grindsted skrev sig søndag ind på listen over unge danskere med succes i Formel 4. På banen i Oschersleben vandt Frederik weekendens tredje løb i fjerde afdeling af ADAC Formel 4 Meisterschaft, og scorede også point i første løb.
Nicklas Nielsen fik en enkelt pointgivende placering med femtepladsen i race to.

Mekanisk uheld for Kevin
På trods af lovende takter under træningen måtte Kevin Magnussen gå tomhændet hjem fra Østrigs Grand Prix. Hydraulikken svigtede knap halvvejs i løbet.
I opvarmningsløbet Porsche Super Cup blev Mikkel O. Pedersen nr. 18 efter påkørsel fra en konkurrent.

Christina og Jan fortsat i spidsen
Med syvende podieplads i træk bevarede Christina Nielsen/Alessandro Balzan den samlede føring i IMSA Weather Teach Sports Car Championship GTD. I weekendens afdeling i Canada besatte holdet tredjepladsen.
Jan Magnussen/Antonio Garcia fører fortsat klassen GT LM efter en fjerdeplads søndag.
Se imsa.com.

Victor bedste dansker
Victor Majgaard blev med en fjerde- og en niendeplads i finalerne af tredje runde af det åbne tyske junior-kartmesterskab rundens bedste dansker. Det var samtidig Victors bedste internationale resultat i OK Junior.
Også Benjamin Frislund og Oliver Skjellerup nåede finalerne; det samme gjorde Mads E. Hansen i OK, samt Lasse Poulsen i KZ2.

Nicolai Kjærgaard på Spa
Efter weekendens runde af British Formula 3 Championship, der kørtes på Spa Francorchamps i Belgien, er Nicolai Kjærgaard fortsat nr. 9 i den samlede stilling.