Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Yokohama SuperCup viser vejen – til Tyskland

Yokohama
SuperCup 

12/07/17 
Yokohama

I både 2015 og 2016 afviklede Yokohama SuperCup en enkelt afdeling i udlandet, og begge gange foregik det på Rudskogen Motorcenter i Norge. Der er ingen tvivl om at deltagerne har været yderst tilfreds med at komme ud og prøve at køre på en væsentlig større bane end vi har i Danmark.
 

Der var derfor heller ikke nogen tvivl om, at man ville til udlandet igen i år, men man ville prøve noget andet end Rudskogen. Enkelte deltagere i klassen havde tidligere prøvet Lausitzring i Tyskland, og de havde mange rosende ord at fortælle om den bane. Der skulle derfor satses på at afvikle en afdeling på netop denne bane i Tyskland.

Det lykkedes for klasserepræsentant Jakob Borum at få en aftale i stand, men da prisen for at køre på en bane som Lausitzring er væsentlig højere end vi er vant til fra de Danske baner, så skulle der tænkes kreativt. Yokohama 1600 Challenge blev kontaktet, og de var mere end positive overfor at komme med til Lausitzring, og vupti pludselig var grundlaget for at gennemføre en afdeling for både Yokohama SuperCup og Yokohama 1600 Challenge på Lausitzring. Det betyder at begge klasser drager afsted til Tyskland torsdag den 13. juli, da afviklingen af weekenden denne gang foregår fredag den 14. juli og lørdag den 15. juli.

Klasserepræsentant Jakob Borum hverken kan eller vil skjule sin glæde over samarbejdet ”Yokohama 1600 Challenge var hurtige til at vende positivt tilbage på vores forespørgsel, og det var med til at bane vejen for at vi kunne arrangere det vi satser på bliver årets raceroplevelse for begge klasser” fortæller Jakob Borum og fortsætter ”Vi bliver i alt 26 biler på banen, og da der er tæt kamp i begge klasser så kan det tyske publikum se frem til mange tætte dueller hele vejen ned igennem feltet, og på den måde håber vi, at vi kan vise at lille Danmark faktisk kan levere race af høj kvalitet”


En af de trofaste deltagere i Yokohama Super er Jens Steffensen i Audi A3, her fotgraferet på Rudskogen i 2016
(Foto: Keld Dohm)

I Yokohama SuperCup er feltet lidt mindre end vanligt, hvilket ikke er helt unaturligt, dels da løbet ligger midt i sommerferieperioden, og dels da det for enkelte teams er en lidt for stor omkostning. Men med 10 biler til start, så skal der nok blive noget godt race at se på. Lausitzring er en helt anden banetype end vi kender fra Danmark, bl.a. er den hele 4,5 km lang, der er en hældning på op til 10 grader i enkelte sving osv. Det betyder, at man ikke kan overføre erfaring og resultater fra de Danske baner til Lausitzring. Hvis man kombinere det med, at afviklingsformen også er anderledes and vi er vant til, så er det helt åbent hvem der løber med pointene. Der bliver kun afviklet to heats, men til gengæld bliver det to heats af hver 30 minutter, altså dobbelt så lang tid per heat som normalt.

At det bliver en spændende weekend og en fed oplevelse er der ingen tvivl om, og udover det, så håber begge klasser at få vist noget af det fede, tætte og fair standardvognsrace, vi har i Danmark, frem på en international scene.

Og skulle der sidde nogen derude, der tænker ”det må vi ned og opleve”, så er det bare at taste banens adresse ind på GPS’en og så komme afsted:

EuroSpeedway Verwaltungs GmbH
Lausitzallee 1
01998 Klettwitz
Tyskland

Yokohama SuperCup
www.supercup.dk

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Lausitzring
  • 17/07/16 - Lausitzring - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: