Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Ny Audi A8 får debut i ‘Spider-Man: Homecoming’

Bil nyt 
22/06/17 

Før den officielle verdenspremiere vises den nye Audi A8 på det store lærred. Audis flagskib har en gæsteoptræden i Marvel blockbusteren 'Spider-Man: Homecoming' i biografer i hele verden i juli. Derfor vil Spider-Man fans være de første til at få et glimt af den luksuriøse sedan til filmpremieren i Los Angeles den 28. juni.
 

Tom Holland spiller 'Peter Parker', der køres rundt af 'Happy Hogan' (Jon Favreau) i den nye Audi A8 L. Den filmscene giver et første indtryk af designet på fronten og siden af den nye sedan. Derudover får biografgængerne også en demonstration af nye innovationer som højautomatiseret kørsel i tæt trafik. Mens 'Happy' kører, fjerner han hænderne fra rattet, og på magisk vis fortsætter bilen med at køre helt selv. Den nye Audi A8 overtager kørslen, når Audi AI køpilot er aktiveret.


(Foto: Chuck Zlotnick)

Ud over Audi A8 har to andre Audi-modeller også gæsteoptrædener i 'Spider-Man: Homecoming'. 'Tony Stark' fragtes fornemt i en Audi R8 V10 Spyder, mens 'Peter Parker' selv kører Audi TTS Roadster.

Den nye Audi A8 vil blive præsenteret officielt den 11. juli på det første Audi Summit (www.summit.audi) i Barcelona, Spanien. 'Spider-Man: Homecoming' med den nye Audi A8 får premiere i de danske biografer den 6. juli.

Om’Spider-Man: Homecoming’
En ung Peter Parker / Spider-Man (Tom Holland) havde en kort optræden i ’Captain America: Civil War’ men begynder nu at navigere sit liv med sin nyfundne identitet som den net-svingende superhelt i ’Spider-Man: Homecoming’. Begejstret over sine oplevelser med Avengers heltene vender Peter hjem, hvor han bor sammen med sin tante May (Marisa Tomei) men under opsyn af hans nye mentor Tony Stark (Robert Downey Jr.). Peter forsøger at falde tilbage i sin normale daglige rutine - distraheret af tanker om at bevise, at han er mere end bare den søde og rare Spider-Man - men når The Vulture (Michael Keaton) dukker op som en ny skurk, vil alt hvad Peter holder mest af blive truet.

AUDI Danmark