Otte timer med fuld fart på 402 meter |
Drag Racing 19/06/17
|
|
Midt i maj kunne Racedays.dk offentliggøre, at der bliver afholdt 402 meter
streetrace på Flyvestation Skrydstrup d. 24. juni. Dette skal være med til at
genstarte Vojens som et kraftcenter for motorsport i Danmark. |
|
Vi er nu kun ganske få dage fra, at det går løs, og der bliver givet fuld gas i otte
timer. Rammerne på Flyvestation Skrydstrup giver mulighed for at lave
returvej, så kørerne straks kan køre tilbage til start. Hvilket i praksis betyder, at
der vil være mulighed for at køre nonstop. Dette kombineret med at det kun
koster 150 kr. at køre i sin bil med plader, har tiltrukket en del kørere. Der er en
uge forinden arrangementet købt over 60 kørerbilletter.
Ud af de godt 60 tilmeldte har en del deltagere fra DMStreetrace, Danmarks
største og mest krævende liga indenfor lovlig streetrace, meldt sig klar til start.
Der kommer altså deltagere fra hele Danmark, for at støtte op om initiativet i
Vojens. På lørdag afholdes runde nummer 10 i DMStreetrace, og ligaen er
dermed næsten halvvejs igennem sæsonen.
(Foto: Stumpphoto.dk)
Så der bliver også noget at se på for publikum. Netop publikum kommer også
til at nyde godt af Racedays.dk’s koncept, da vi sørger for, at tilskuerne
kommer helt tæt på de potente biler – helt ned til en meter. Her får de
mulighed for at få dækrøg i næsen, og lyden af høje omdrejningstal i ørerne.
De endelige forberedelser sker fredag, så vi er helt klar til lørdag. Porten åbner
for publikum klokken 9:30, og der er køres i tidsrummet 10-18.
Entreprisen for
publikum er 100 kr.
Racedays.dk
|
|
| |