Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Malthe Jakobsen urørlig til DSK på Barmosen

Go Kart 
25/05/17 

Den 13 årige gokart kører Malthe Jakobsen fra Sennels i Thy var i særklasse til 2. afdeling af DSK på Barmosen i OK Junior klassen
Det lå ellers ikke lige i kortene at Malthe skulle tage fra weekenden som suveræn sejrsherre. Grundet Malthes stramme løbs- og træningskalender, havde der nemlig ikke været tid til træning på banen inden weekenden, men det tog ikke lang tid før Malthe var helt oppe i gear.
 

Malthe var nemlig flyvende allerede fra 3. frie træning og satte ikke et ben forkert siden. Med imponerende stabil kørsel, var han nemlig hurtigst i de sidste 3 træninger og kørte sig derefter til pole position i tidtagningen.


Malthe vandt i suveræn stil på Barmosen til 2. afdeling af DSK i OK Junior
(Foto: Allan A Karting Photo)

Farten blev taget med videre i løbene, hvor Malthe vandt alle indledende heat, Pre-Finalen og Finalen, endda i helt suveræn stil. De flotte resultater gør at Malthe nu fører det samlede mesterskab med 10 point ned til Benjamin Frislund på andenpladsen.

“Det gode samarbejde med TK Racing og Bailly Driver Development begynder nu virkelig at bringe resultater, og jeg håber det bringer noget godt med videre til resten af sæsonen,” fortæller en glad Malthe Jakobsen.

Malthe er allerede nu på vej videre til næste løbsweekend. Denne gang går turen til Kerpen i Tyskland, hvor han den kommende weekend deltager i 2 afd. af DKM (Tysk Mesterskab) i OK Junior klassen. Her ligger Malthe efter første afdeling i Ampfing, på en samlet 10 plads. Der er denne gang tilmeldt hele 52 kører fra 11 nationer, så det bliver spændende at besøge familien Schumachers hjemmebane i Kerpen.
Træningerne starter allerede onsdag morgen, så det er en lang og hård weekend Malthe har i vente.


Et stærkt samarbejde med Benjamin Bailly har stor betydning for Malthe
(Foto: Jakobsen Motorsport)

“Det Tyske Mesterskab er utroligt hårdt og den mindste fejl kan være altafgørende, hvor det oftest kun er 1/100 af et sekund der er i mellem os på banen. Det er selvfølgelig fedt at komme herned med en sejr i rygsækken fra Danmark, men nu skal der igen være fuld fokus på opgaven, hvor det bliver svært blot at komme blandt de 34 bedste i finalen.”

Jakobsen Motorsport