Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
29/04/17 

På Estoril-banen i Portugal skal Mikkel Mac for første gang i aktion for sit nye Ferrari-team i løbsserien International GT Open. Mikkel deler arbejdet med at køre Ferrari 488 GT3 med portugiseren Miguel Ramos.
 

Kevin i Rusland
Årets fjerde Formel 1-løb køres den kommende weekend i Sochi, Rusland. Til start for Haas F1 er Kevin Magnussen, der sidste år sluttede på syvendepladsen i løbet. Kevin har indtil nu i år scoret 4 points i kampen om VM.

Danskere i ADAC åbningsløb
Banen i Oschersleben lægger den kommende weekend asfalt til åbningsløbet i flere af de største klasser i tysk motorsport, og har deltagelse af nogle af dansk bilsports store talenter.
I ADAC Formel 4-mesterskabet tager Nicklas Nielsen hul på anden sæson i klassen for US Racing, og regnes blandt favoritterne i klasse. 15-årige Frederik Vesti har kort før sæsonstart skrevet kontrakt med hollandske Van Amersfoort i samme klasse, og kommer frisk fra tre sejre i åbningsløbet i dansk F4.
I ADAC GT Master sæsondebuterer Nicolai Sylvest for AMG Zakspeed i en Mercedes GT3, som han deler med Nicolaj Rogivue fra Schweiz. Holdet regnes blandt favoritterne i seriens juniormesterskab.

Danske formelkørere i aktion i England og Italien
Anden runde af det britiske Formel 3 mesterskab køres den kommende weekend på banen i Rockingham. Blandt de startende er Nicolai Kjærgaard. Casper Røes er med, når anden runde af det franske Formel 4 mesterskab køres på højhastighedsbanen Monza.

Siden sidst
Ulrik Linnemann sejrede i Portugal

Åbningsløbet i dette års udgave af EM Rallycross Super 1600 blev domineret af Ulrik Linnemann, der i sin Peugeot vandt såvel semifinale og finale. Løbet blev kørt i Montalegre, Portugal.

Nicolaj Møller Madsen øverst på podiet i Tyskland
I weekenden blev der afviklet det såkaldte kvalifikationsløb til 24-timers-løbet på Nürburgrings berømte Nordschleife. Løbet var over 6 timer, og da det var slut stod Nicolaj Møller Madsen og holdkammeraterne Mike Rockenfeller og Dennis Busch øverst på podiet med deres Audi R8 fra Phoenix Racing.
I klasse 8 var Nicki Thiim med i den klassevindende Aston Martin Lagonda.
Selve 24-timersløbet køres 27-28. maj.

Frederik Vesti sejrede i F4-debut
Weekendens åbningsløb for den nye danske F4-klasse blev domineret af Frederik Vesti, der vandt alle tre heats i suveræn stil. Daniel Lundgaard var lige så sikker på andenpladsen i alle heats, mens tredjepladserne gik til hhv. Casper Pilgaard (2 stk.) og Christian Rasmussen.
For mere information, se f4.dk

Åbningsløbets finale i DTC blev vundet af Jan Magnussen
Det hele foregik på FDM Jyllandsringen.

Dramatik i Blancpain Endurance Championship
Mikkel Jensens debut for BMW i Blancpain Endurance Championship sluttede før det begyndte, da danskerens medkører blev involveret i et uheld på første omgang af løbet.
Dennis Lind sluttede sin debut for Raton Racings Lamborghini på 20. pladsen. Der var 52 startende biler.

Danske podiepladser i NEZ
Første runde af NEZ-mesterskabet i karting havde deltagelse af adskillige unge danskere i klassen 60 Junior. Emil Tanggaard besatte andenpladsen i finalen, mens William Wulff blev nr. 4, Oscar Pedersen nr. 8 og William Rasmussen nr. 19.
Ved første afdeling af EM OK Junior lykkedes det desværre ikke for hverken Frederik Kikkenborg eller Sebastian Ågaard at kvalificere sig til finale.