Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Yokohama SuperCup tegner rigtig godt

Yokohama
SuperCup 

25/04/17 
Yokohama

Yokohama SuperCup tegner til at blive en særdeles spændende klasse i 2017. Til åbningsløbet var der 15 biler tilmeldt, og da mandefaldet var meget begrænset, så var det et flot felt og noget tæt race det frysende publikum blev vidne til.
 

Michael Vesthave i BMW var en af forhåndsfavoritterne, og den favorit værdighed levede han op til med 2 heatsejre, hvilket rækker til en placering som nummer 3 i den samlede stilling. Han kom dog ikke let til sejrene, og kigger man på omgangstiderne, så lå de meget tæt i toppen af feltet. Mikael Kildevæld i Seat Leon TCR, var en af dem der konstant blandende sig, og med placeringerne P3, P5 og P2 endte han med at være weekendens højest scorende kører. Han er dog tæt forfulgt af Allan Kristensen i Seat Ibiza, der bare blev hurtigere og hurtigere igennem weekenden. Allan Kristensens teamkammerat Rene Povlsen kørte også en rigtig god weekend, og lige nu betyder det at han ligger 4. i det samlede regnskab.


Mikael Kildevæld blev med stabil kørsel weekendens vinder i Yokohama SuperCup
(Foto: Keld Dohm)

I Yokohama SuperCup kører man med et succesballast system, der betyder at de fire bedste fra en løbsweekend skal køre med ballast til næste løbsweekend. Så tæt som det er i toppen i år, så er der ingen tvivl om, at det kan komme til at få ganske stor betydning, og dermed bidrage til spændingen i klassen.

I det hele taget blev der kørt rigtig godt og særdeles fair race i alle 3 heat, ingen deciderede sammenstød eller afkørsler, og det var ikke kun i toppen af feltet, at der var tæt race. Hele vejen ned igennem feltet blev der kørt tæt og byttet placeringer, og det tyder på, at det i den grad er lykkedes at skabe en klasse, hvor der er meget stor lighed bilerne imellem, på trods af at de er så forskellige som de er.


Der bliver kør tæt i SuperCup, her er det Steffen Alsing Jørgensen i VW Polo og Henrik Have Jakobsen i Toyota Corolla der har en tæt fight i heat 2.
(Foto: Keld Dohm)

En af ændringen i SuperCups reglement til 2017 sæsonen er, at man har indført fri sporvidde på bilerne, og en maksimal bredde på karrosserne på 192 cm. Som en konsekvens af dette er der så også indført regel om, at hjulene skal være dækket af karrosseriet, simpelthen for at undgå, at man med fri sporvidde blot bygger hjulene langt uden for skærmene. Flere biler lå meget tæt på grænserne for dette, men dog var der ingen grove overtrædelser. Klassen tekniske kontrollant valgte derfor lørdag aften at indskærpe reglen overfor kørerne, og det gav lidt aktivitet med at sikre, at bilerne kunne overholde den lidt kringlede regel. En grundig kontrol søndag viste, at det var lykkedes for de fleste.


Feltet er stort og varieret i Yokohama SuperCup i 2017
(Foto: Keld Dohm)

Klassen har nu helt til den 10. – 11. Juni indtil der skal køres løb igen, og det bliver på Ring Djursland, og her skal det blive spændende at følge om den kuperede bane og succesballasten vender op og ned på det hele i klassen.

Yokohama SuperCup
www.supercup.dk

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 17/04/23 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: